• Forsiden |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Helligdage i Italien 2024

Inden turen til Italien er det en god idé at skrive sig de italienske helligdage bag øret. Mange af dem falder sammen med de danske, men ikke samtlige. F.eks. er alle butikker lukket på Italiens befrielsesdag 25. april, og det samme gælder på Ferragosto, 15. august.

De fleste helligdage i Italien er religiøse, altså katolske. Første helligdag efter nytår falder allerede 6. januar, nemlig Epifania (helligtrekonger), som alle børn elsker. De tre hellige konger stilles ind i julekrybbens stald, og den rare heks la Befana putter gaver i strømperne. Men hvis børnene har været uartige, er der ingen gaver - så bliver strømperne i stedet fyldt med kul.

Fastelavn, il Carnevale, varer en hel uge og fejres flere steder med store optog, fantasifulde masker og udsmykkede blomstervogne. Sidste dag i karnevalsugen er den fede tirsdag, Martedi Grasso, hvor man spiser godt inden fasten. Askeonsdag, Mercoledi delle Ceneri, tegner præsten et kors i panden på de troende med asken fra brændte olivengrene.

Påsken, de vigtigste helligdage i Italien

La Pasqua, påsken, er årets helligste tid i Italien. Palmesøndag sælges der uden for kirkerne olivengrene, som folk hænger op i deres soveværelser. Skærtorsdag pyntes kirkerne med blomster og levende lys, og mange italienere spadserer fra kirke til kirke for at opleve det smukke syn. Langfredag bindes kirkeklokkerne fast, og lysene fjernes fra altrene. Påskelørdag løsnes klokkerne igen og kimer i timevis fra alle Italiens campaniler. Dagen efter, påskesøndag, er årets helligste dag, og millioner af mennesker strømmer til kirkerne for at overvære påskemessen i de udsmykkede kirkerum. Ikke mindst i Rom, den katolske kirkes centrum, er det en stor oplevelse for enhver turist. Efter messen går man hjem og spiser påskens festmåltid, traditionelt med lam som hovedret. Hverken skærtorsdag eller langfredag er officielle helligdage, men mange offentlige kontorer og f.eks. skoler benytter chancen til at holde lukket alligevel.

25. april fejres la Liberazione (befrielsesdagen i 1945), og 1. maj afholdes Festa del Lavoro (arbejdets dag - busdriften kan være indstillet). Derefter kommer Pentecoste, pinse (kun 1. pinsedag er helligdag). Nogle steder regnes Kristi himmelfartsdag for helligdag, mens store bededag ikke findes i Italien. Til gengæld fejrer man søndag efter Trinitatis Corpus Domini (Kristi legemsfest), og der er optog med små hvidklædte piger, Marias Døtre (figlie di Maria), i spidsen. Hele maj måned er viet til Jomfru Maria, kirkerne pyntes med duftende roser, og hver dag afholdes messer til ære for den hellige jomfru.

Nationaldag og Ferragosto

Festa della Repubblica (republikkens dag) 2. juni er Italiens nationaldag, til minde om folkeafstemningen i 1946, hvor monarkiet afskaffedes. Siden da har italiensk politik været et kaos, men alligevel betragtes dagen som en helligdag, der i Rom fejres med en stor militærparade.

Midt i den varmeste sommer, 15. august, lokker en velkommen fridag, den såkaldte Ferragosto, der afholdes på Mariæ himmelfartsdag (Assunzione). På Ferragosto er alle byer som uddøde; enhver italiener starter sin bil og kører til stranden eller op i bjergene for at nyde køligheden. Det er derfor klogt at holde sig fra motorvejene 15. august.

Den ubesmittede undfangelse

Også efteråret byder på flere helligdage. 1. november er Ognissanti (allehelgensdag), og i hele Italien afholdes messer. Dagen efter, 2. november, er det Commemorazione dei defunti (alle dødes dag), og alle italienere valfarter til kirkegårdene og pynter deres kæres gravsteder med blomster og lys. 8. december følger helligdagen Immacolata Concezione (den ubesmittede undfangelse - intet mindre!), som fejres i det meste af den katolske verden.

Jul og nytår

Julen betyder ikke helt så meget i Italien som i Nordeuropa. Juletræer er dog ved at være udbredte i Nord- og Mellemitalien, mens man i Syditalien stadig nøjes med en julekrybbe. Juleaften kl. 24 går alle til julemesse i den lokale kirke. Julemåltidet er frokosten 1. juledag, hvor mange også er begyndt at give gaver (traditionelt sker det til helligtrekonger - se ovenfor). Nytåret fejres løssluppent med fyrværkeri osv. Både juleaftensdag og nytårsaftensdag har nærmest status som lørdage. De fleste restauranter holder dog lukket juleaften.

Lokale helligdage

Derudover findes mange lokale helligdage. Enhver by har en skytshelgen, der fejres på en årligt tilbagevendende helligdag, la Sagra. Dagen forberedes uger i forvejen med kanonslag osv. Det gælder om at overgå nabobyerne og vise, hvor højt man elsker sin helgen.

Om morgenen på helligdagen ankommer hornorkestret fra den nærmeste større by og giver koncert på torvet, fra vinduerne vajer flag og brogede tæpper, og gaderne pyntes med guirlander, mens der fra boder sælges mad og kager. Om aftenen begynder festen for alvor: Kanonslagene brager, mens helgenen under en purpurrød baldakin med guld og ædelstene bæres i procession fra kirken til torvet med hornorkestret forrest. Dernæst følger kordrenge med brændende vokslys og røgelseskar, fanebærere med kirkefanerne og præster i fuldt ornat. På torvet anbringes helgenen på et podium, og så begynder festfyrværkeriet, der først og fremmest er et øredøvende spektakel. Bagefter bæres helgenen tilbage til kirken, og folk fylder gaderne, mens orkestret spiller. Først langt ud på natten afsluttes festen med mad og drikke i byens restauranter.

Se mere om de lokale helligdage under storbyferie >

Ciao-Italien.dk