• Forsiden |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Sardinien – smaragdgrønt vand og uterligt vejr

Indtil få år siden var Sardinien den fattige og af guder, mennesker og regeringen glemte middelhavsø, som ligger tættere på Afrika end på fastlandsitalien, hvilket afspejler sig i mentaliteten og aktivitetsniveauet. Der er aldrig sket noget historisk af betydning på Sardinien, der er næsten ingen uomgængelige seværdigheder, og kun få af byerne er must sees. I de små bjergflækker, hvor man nogle steder stadig går i folkedragter og aldrig ser en fremmed, bliver man forundrede, når den sjældne turist spørger om vej til en restaurant. Hvis man er heldig, bliver man i stedet tilbudt et beskedent måltid i et privat hjem. Men Sardinien har én uvurderlig fordel, som kun få steder i Europa kan hamle op med:

Sardiniens kridhvide strande

Hele øen rundt byder Sardinien på ubeskriveligt kridhvide sandstrande, som med deres krystalklare, smaragdgrønne vand kan konkurrere med Tropernes. Læg hertil et forførerisk vejr og klima, og du har forklaringen på, hvorfor Sardinien nu årligt besøges af flere millioner turister. Middelhavets næststørste ø er simpelthen et paradis for sol- og stranddyrkere og har allerede længe været én af italienernes egne, hemmelige favoritter, når de om sommeren søger væk fra lummerheden på fastlandet.

Italiens reneste vand

Vandet rundt om Sardinien er Italiens reneste og klareste, og i roligt vejr øjnes bunden på mange meters dybde. Havet rummer et af de rigeste økosystemer i Europa, og hvis du elsker at dykke mellem farvestrålende fisk og koralrev, vil du blive vild med Sardinien. De undersøiske klippeformationer er desuden perfekte skjulesteder for barracudaer og muræner.

Også på anden måde skiller Sardinien sig ud: Indbyggerne er venlige, men kald dem endelig ikke for italienere – sarderne afskyr centralregeringen i Rom, føler sig som et besat folk, og det daglige sprog er ikke italiensk, men sardisk. Endvidere rummer Sardinien en enkelt seværdighed, som ikke findes andre steder: De 7.000 såkaldte nuraghi (nuragher), bikubelignende stenhuse, der i bronzealderen formentlig tjente som fæstninger. Følg med på en tur øen rundt – se kortet længere nede:

Rundtur på Sardinien – med uret

Vi begynder i nordvest i Sardiniens kønneste by, Alghero, der er smukt beliggende i bugten Rada d'Alghero og som de spanske erobreres hovedsæde fuld af katalansk arkitektur. Den gamle del er stadig omgivet af en bymur og byder på middelalderkirken San Francesco og adskillige palæer fra renæssancen og middelalderen. Om aftenen slentrer man ad den brede strandpromenade Lungomare og nyder synet af Middelhavet og de gamle vagttårne. Lige uden for centrum ligger små sandstrande, der langtfra er Sardiniens bedste, men til gengæld nær en rigtig by. Se meget mere om kønne Alghero >

Spanske Sassari og maleriske Castelsardo

Fra Alghero rejser vi med uret mod nordøst til Sardiniens næststørste by, det gamle spanske Sassari. Sassari er hverken smuk eller spændende, men den historiske bydel nord for Corso Margherita di Savoia byder på snævre gader og flere seværdigheder fra spanierne og genoveserne – f.eks. domkirken, der med sin spanske barokfacade ligger klemt inde på den lille, uanselige Piazza Duomo. Man spiser godt i Sassari, og i Via Roma lokker Museo Sanna med arkæologiske og etnografiske samlinger. 32 km mod nordøst er maleriske Castelsardo nærmest klistret fast på en bjergvæg mod vandet, og i den gamle bydel, hvor kvinderne sidder uden for husene med deres flettearbejder, danner de snævre gyder og trappegader en sand labyrint. Højt på en klippe har Castelsardos middelalderborg siden 1100-tallet våget over byen og fået pirater til at tænke sig om to gange, før de gik i land.

Paradiset Stintino

På Sardiniens yderste spids nordvest for Sassari ligger det lille paradis Stintino med øens mest berømte strand, den kridhvide og familievenlige La Pelosa, der desværre er helt overrendt fra maj til september. Faktisk er overturismen nu så slem, at det er besluttet at indføre kvoter og entrébillet til stranden. Men Stintino er også et af Sardiniens bedste steder til undervandsfiskeri.

Sardiniens nordligste by er det uspolerede badested Santa Teresa di Gallura, der har sin egen lille strand. Den gamle bydel er attraktiv, og det samme er beliggenheden ved en klippekyst med de skønneste farver. Herfra kan man se de kun 12 kilometer over til den franske ø Korsika (med bilfærge er sejltiden knap en time).

La Maddalena-øerne

Fra Santa Teresa og lille autentiske Palau, der er herligt fri for souvenirbutikker, kan man også sejle til La Maddalena-øgruppen (øverste foto) med snesevis af små, ugenerte vige med fine sandstrande som Spiagga di Cala Corsara og Spiaggia Rosa. Fra Maddalena fører en dæmning til øen Caprera, hvortil italienere valfarter på pilgrimsrejse for at se nationalhelten Giuseppe Garibaldis hus og gravsted.

Det meste af Sardiniens nordkyst er fyldt med drabelige klippeformationer, men ved sandstranden nær Porto Pollo seks km vest for Palau finder man nogle af Sardiniens bedste forhold til kitesurfing og windsurfing.

Costa Smeralda – Smaragdkysten

Fra nordspidsen kører vi over den lille by Arzachena, der byder på arkæologiske fund fra sten- og bronzealderen, til Sardiniens nordøstlige hjørne og Costa Smeralda (Smaragdkysten). Costa Smeralda blev grundlagt i 1960'erne af den asiatiske playboy Aga Khan, der inviterede jetset-venner som Kennedyfamilien, Frank Sinatra osv. Med kvadratmeterpriser på op til 300.000 euro er Costa Smeralda stadig Sardiniens mest eksklusive ferieområde med yndige strande, swimmingpools mellem klipper, velplejede golf- og tennisbaner og fashionable sejlklubber, der om sommeren er mødesteder for dem, som har lyst og råd.

Hovedbyen er pastelfarvede Porto Cervo, hvor velhavere fra maj til september kappes om at fremvise de største lystyachts, vinde sejlsportskonkurrencer og golfmesterskaber. Gaderne er fyldt med dyre butikker, restauranter og natklubber, men som med alt, der er opstået på et tegnebræt, er der noget sjælløst og altmodisch over dette kunstige ferieresort. Uden for sæsonen er tristessen slående, med lukkede skodder og flere havmåger end rigmænd.

Sardiniens østkyst

Heldigvis er der endnu skønnere på den lange kyststrækning mod syd. Efter at have passeret den uinteressante industriby Olbia følger vi strandvejen, hvor der ofte er dejlige udsigter over Middelhavet, bl.a. til klippeøen Tavolara. Herefter kommer den tre km lange strand La Cinta, hvor unge nyder solskinnet og windsurfer i den smaragdgrønne bugt, og længere sydpå Orosei, hvor man finder strande som Spiaggia di Berchida. Her boede de fattige hyrder om sommeren tidligere i palmehytter på selve strandbredden og nød de svalende briser fra Middelhavet.

Sardiniens Dolomitter

Syd for Orosei begynder det betagende landskab, der kaldes Sardiniens Dolomitter, og som med sine mange nuragher også er arkæologisk interessant. Fra kunsthåndværkerbyen Dorgali, der er kendt for sine keramik- og lædervarer samt for sin gode vin, fører en bjergvej med hårnålesving og utrolige udsigter ned til den vidunderligt beliggende badeby Cala Gonone, hvor stranden er bred og smuk og ikke specielt lavvandet, men populær blandt børnefamilier. I dag er Cala Gonone måske det dejligste feriested på det østlige Sardinien og en superb base for udflugter langs kysten.

Fortryllende små vige

Fra Cala Gonone afgår pragtfulde sejlture til den noget skuffende drypstenshule Grotta del Bue Marino (må kun besøges med guide) og videre til den halvmåneformede bugt Cala Lunas kridhvide sandstrand og de fortryllende små vige Cala Mariolu og Cala Goloritze, hvor vandets farver changerer fra smaragdgrøn til koboltblå. Her er sardiniensrejsen ved at nå sit frydefulde klimaks – og hvis du er heldig, ser du den sjældne munkesæl, som indtil for få år siden regnedes for uddød. Længere sydpå ved Ogliastra ligger Bari Sardo med hele tre maleriske strande.

Badedestinationer, som du vil elske – og som vil elske dig >

Det virkelige Sardinien

Fra Cala Gonone er det oplagt at dreje en tur ind i landet. Hvis man kan lide bjergkørsel, er det en monumental oplevelse, og man ser steder, der kun i mindre grad er påvirket af den moderne verden. Dette er det virkelige Sardinien, som det har set ud i årtusinder. Mange af indbyggerne lever til dels som på bedsteforældrenes tid, bruger æsler og okser som trækkraft og holder traditionerne i hævd ved så ofte som muligt at hive deres gamle dragter ud af skabet.

Oliena og Nuoro

Først møder man den lille gæstfri vinby Oliena, der med sin atmosfære og Sardiniens smukkeste folkedragter er et besøg værd, og herefter indlandets hovedby, Nuoro, i 550 meters højde. Nuoro er en blanding af gammelt og nyt og har udover sin kønne beliggenhed ikke meget at byde på. Se dog eventuelt det historiske centrum omkring Piazza San Giovanni og det folkloristiske Museo della Vita e delle Tradizioni Popolari Sarde i Via Antonio Mereu 56, en slags frilandsmuseum med en usædvanlig samling af folke- og karnevalsdragter. Nuoro er desuden fødested for Sardiniens kendteste forfatterinde, Grazia Deledda, hvis hjem kan beses. Fra byen fører en vej op til udflugtsmålet Monte Ortobene, hvor der knejser en enorm, syv meter høj frelserstatue.

Nationalparken Gennargentu

Bjergvejen fortsætter med skønne udsigter og forbi nuragher ind i den store nationalpark Gennargentu med øde bjerge, stejle dale, vandfald og små byer. Her findes rent bogstaveligt øens højeste punkt, Monti del Gennargentu (Sølvbjergene), der når helt op i 1918 meter, men bjerglandsbyerne er Sardinienrejsens egentlige højdepunkt. De flittige og nøjsomme beboeres åbenlyse glæde over besøg udefra, deres fine kunsthåndværk og den vilde natur gør tilsammen et overvældende indtryk. Sørg i hvert fald for at se Fonni, der i 1000 meters højde er Sardiniens højest beliggende by, og Desulo i 891 meter. Hele nationalparken er som skabt til bjergvandring og trekking, og undervejs kan man være heldig at se både vildkatte, vildsvin, mufloner og vilde heste og æsler – foruden sjældne rovfugle. Man bliver også belønnet med storslåede panoramaer, men det kræver god form, for det er ikke en søndagstur.

Hovedstaden Cagliari og sydkysten

Fra Gennargentu går turen mod det flade land ved sydkysten og er ret kedelig. Men hvis man lægger vejen gennem landsbyerne Isili og Barumini, ser man nogle af Sardiniens bedst bevarede nuragher – i Barumini en hel lille by, som først blev opdaget i 1952. Følg skiltene mod Nuraghe Su Nuraxi. På en skråning ned mod en bred bugt ligger Sardiniens hovedstad Cagliari, der rummer en tredjedel af hele øens befolkning og i århundreder har været den vigtigste havn og eneste rigtige storby.

Cagliari er hverken charmerende eller elegant, men byder på en blanding af gamle, smalle gader og nye, brede boulevarder med restauranter, caféer og dyre modebutikker. Her findes også Sardiniens største seværdighed fra romertiden, det gamle amfiteater, der om sommeren anvendes til friluftskoncerter. Indgang fra Via Sant'Ignazio da Laconi. Andre attraktioner er den smukke romansk-pisanske domkirke og byporten Torre dell'Elefante (Elefanttårnet), som siden 1307 har ført ind til den højtliggende gamle bydel. Snyd endelig ikke dig selv for et besøg på Terrazza Umberto I, hvorfra der i klart vejr er et strålende vue over havnen og bugten – ved solnedgang er udsigten nærmest uterlig. Cagliaris arkæologiske museum, Museo Nazionale Archeologico på Piazza Arsenale 1, har en betydelig samling fra bl.a. bronzealderen.

Ved Cagliari ligger også Sardiniens største og mest populære badestrand, Spiaggia del Poetto. Sydkysten byder også på stranden Santa Margherita di Pula, der er gemt bag dejlige pinjeskove – men nup først den kaktussmykkede vej til forbjerget Capo di Pula og se Area Archeologi di Nora med karthagiske og romerske ruiner, herunder et pragtfuldt beliggende teater med udsigt over Middelhavet.

Lyserøde flamingoer

Helt nede på Sardiniens sydspids, i en idyllisk vig, glimter den romantiske Spiaggia di Tuerredda. Overalt på sydkysten kan man beundre synet af vilde, lyserøde flamingoer, som både overvintrer og yngler.

Vestkysten

På vejen op langs vestkysten møder man lidt inde i landet det tiltalende Iglesias, hvor gågaderne omkring Via Cagliari summer af liv. Brug et par minutter på den intime Piazza del Municipio med fortovsrestauranter og den romansk-gotiske domkirke med lyserødt klokketårn. 15 kilometer nord for byen findes resterne af det romerske tempel Tempio di Antas. På kysten ud for Iglesias er der børnevenlige og lavvandede strande ved Cala Domestica.

Dernæst følger surfingparadiset ved Buggerru, og ved Capo Pecora begynder Costa Verde med nogle af Sardiniens smukkeste strande som den gyldne Spiaggia di Scivu og klitomkransede Spiaggia di Piscinas.

Livlige Oristano

Efter Costa Verde kommer det velstående Oristano, Sardiniens vigtigste landbrugscenter, med elegante huse, statelige paladser og gågader fyldt med modebutikker. Spadser forbi Oristanos centrale Piazza Roma og se 1200-talstårnet Torre di San Christoforo, der engang var en del af bymuren. I Via Duomo knejser den fornemme domkirke med flere kunstværker og en ottekantet campanile. Hvis du har tid, så tag turen ud på landtangen vest for Oristano og se det store Tharros-ruinområde med rester af templer, badeanstalter osv.

Henrivende Bosa

Efter Oristano kommer den lange, gode strand Spiaggia di Is Arutas, hvor sandet er fyldt med kvarts (ulovligt at fjerne). Herfra er der omkring 100 km til den henrivende og blomstersmykkede by Bosa, som med sine palmer, pastelfarvede huse og brede alléer har en forførende virkning. Nær Bosa ligger Bosa Marina, hvis strand er kåret som den reneste i hele Italien, og 40 km længere mod nord Alghero, hvor vi begyndte rundturen – men der er selvfølgelig meget mere at fortælle om Sardinien.

Du skal også se solskinsøen Sicilien >

Oplevelser og fester

Få steder i Italien afholdes året rundt så mange festivaler som på Sardinien. I påsken er der overalt religiøse fester med optog i middelalderdragter. 1. maj fejrer Cagliari pestens ophør i 1656 med folkefesten San Efisio, mens Sassari hvert år på Kristi himmelfartsdag afholder hestevæddeløbet Cavalcata Sarda, der har været en tradition i over 100 år. Fra hele øen møder folk op iført farverige kostumer fra deres hjemegn. Oprindeligt var væddeløbet en fest til fejring af foråret, men i dag har det udviklet sig til en folkeforlystelse med korteger, sang og optræden. I januar-februar er der i mange byer karneval.

Sejlsport og gastronomi

Fra juni og sommeren igennem er der overalt sejlsportskonkurrencer, gastronomiske festivaler og musikfestivaler. I Nuoro afholdes den sidste søndag i august den religiøse fest Sagra del Redentore, som er et festfyrværkeri af optræden, rustik mad og fantasifulde dragter. Efteråret byder på Sagra delle Castagne e delle Nocciole, hvor man fejrer kastanje- og hasselnødhøsten, og i december kan man smage delikatesser på den berømte pølsefestival, Sagra delle Salicce.

Forlystelsesparken Sardinia in Miniatura

Nær Tulli midt inde på øen ligger forlystelsesparken Sardinia in Miniatura med forskellige temazoner, planetarium osv. En herlig afveksling for børn. Se mere og book billetter her >

Cala Gonone Akvarium

I Cala Gonone på østkysten ligger det store, prisvindende Cala Gonone Akvarium med utallige bassiner med alt fra hajer til havskildpadder. Børn elsker især berøringsbassinet, hvor de kan få nærkontakt med hajer og rokker. Entré kan bookes her >

Golfbaner

Den måske bedste golfbane på Sardinien er den 18-hullers Is Arenas ved Oristano – kun 200 meter fra en lang, fin sandstrand. Se mere på www.isarenas.it. På sydkysten ved Pula vest for Cagliari ligger den berømte, 27-hullers golfbane Is Molas, som er Sardiniens største og med tilhørende privat strand. Se mere på www.islasmolas.it.

Vandland

På nordkysten, i landsbyen Baja Sardinia tre km vest for mondæne Porto Cervo, ligger Sardiniens største vandland, Aquadream, med enorme vandrutsjebaner, swimmingpools, trampoliner osv.

Sardiske lækkerier

Sjovt nok fiskes der ikke meget på Sardinien, men af hensyn til turisterne byder restauranterne selvfølgelig på mængder af frutti di mare (havets frugter). Hvad med f.eks. spaghetti med hummer – eller risotto med blæksprutteblæk? Den traditionelle fiskesuppe, zuppa di pesce, fås naturligvis overalt. Andre specialiteter er musciame (soltørret tunfisk), spaghetti alla bottarga (spaghetti med rogn af multe), og pesce spada alla Sardegna (sværdfiskebøf). Dertil kommer den lille sardin, der bruges i forskellige pastaretter, og den såkaldte sardel, som i virkeligheden er en ansjos.

Men Sardiniens traditionelle gastronomi er meget andet end fisk, f.eks. vildsvin, stegt pattegris og lam. En klassiker er agnello allo zafferano, safran-lammegryde. Smag endelig det helt specielle sardiske brød, det tynde, runde pane lentu. I Alghero og på resten af vestkysten serveres mange retter af katalansk oprindelse, f.eks. panadas, tærter fyldt med alt fra kød og grøntsager til ål. Sardiniens rødvine er ret ordinære, men til gengæld findes spændende hvidvine. Husk at bede om en tør, f.eks. den milde Nuragus eller den stærke Vernaccia, der begge produceres ved bl.a. Alghero.

Ejendommelige særheder

En ejendommelighed ved Sardinien er, at beboelserne langs kysterne aldrig har været spredt, men altid er blevet samlet i byer på utilgængelige steder. Det var først og fremmest en forsvarsforanstaltning over for de evindelige arabiske piratangreb, men skyldtes også, at kystområderne især i øens sydlige del tidligere var sumpede og malariabefængte.

Dvaske og ondskabsfulde indbyggere

Nu er sarderne venlige og smilende, men sådan har det ikke altid været. Romerne betragtede dem som dvaske og ondskabsfulde, og eftersom klimaet i oldtiden var meget usundt, benyttede de romerske kejsere Sardinien som forvisningssted. Sumpområderne, der skabte det usunde klima, er nu tørlagte. En anden særhed er, at Sardiniens vilde dyr er mindre end på fastlandet. Endelig er Sardinien en af de få regioner i Italien, der har rigeligt af metaller som bly og zink, som allerede romerne udnyttede. I dag har Sardinien en del industri samt en stor landbrugsproduktion, især af citrusfrugter, grøntsager og lammekød, og gennemsnitsindkomsten er højere end i resten af Syditalien.

Se de 10 bedste feriedestinationer i Støvlelandet >

Sardiniens vidunderlige vejr og klima

Sardinien har et udpræget subtropisk vejr og klima med tørre og meget varme somre, milde vintre og blå himmel det meste af tiden. Helt generelt er temperaturerne i syd to-tre grader varmere end på nordkysten. På vejrkortet ses vejret på Sardinien i dag.

Allerede i marts når gennemsnitstemperaturen henved 20 grader, og i april og maj er vejret som på en god dansk sommerdag. Hvis man elsker varme, er juli og august de bedste ferieperioder med temperaturer, der godt kan passere 40 grader. I september og oktober byder vejrudsigten for Sardinien stadig på sommer med temperaturer mellem 20 og 30. Det meste af den sparsomme regn falder om efteråret, og om vinteren kan det især midt på øen blive koldt. Sardinien er derfor mest velegnet til ferie forår og forsommer, når de vilde blomster står i flor, og i det tidlige efterår, hvor klimaet minder om dansk højsommer. Nup f.eks. en påskeferie i skønt vejr.

Vandtemperaturen har allerede i maj nået et gennemsnit på 18 grader, og fra juni til oktober falder den normalt ikke under 20 – med juli, august og september som de varmeste.

Sådan rejser du til Sardinien

Sardinien er med sine tre internationale lufthavne ved Cagliari, Alghero-Fertilia og Olbia nem at rejse til med fly. Flyvetiden er under tre timer og derfor meget børnevenlig. På en kør selv-ferie kan du til gengæld nyde den særdeles smukke sejltur gennem Middelhavet. Der afgår bl.a. færger fra Genova (til Porto Torres nord for Alghero) og Napoli (til Cagliari). Med bil er sejlturen ikke billig – men en oplevelse i sig selv. Find afgangstider på www.tirrenia.it.

Fra midten af juli og august måned ud holder hele Italien ferie på Sardinien – sådan virker det i hvert fald. Især Costa Smeralda og strandene omkring Cagliari og Alghero er overfyldte. Så hvis man gerne vil opleve Sardinien i nogenlunde fred og ro, er det bedst at rejse i forsommeren og det tidlige efterår.

© Ciao-Italien.dk