• Forsiden |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Arezzo – middelalderperlen i Chiantidistriktet

Helt ovre i det østlige Toscana knejser gamle etruskiske Arezzo på en 270 meter høj bakke syd for Arnofloddalen omgivet af vinranker og olivenlunde. De fleste kører forbi uden at ane, hvilke skatte Arezzo gemmer, og byen er derfor ikke nær så overrendt af turister som Firenze eller Siena. Men her, kun en time syd for Firenze, hvor landskabet bliver mere roligt og minder om Umbrien, er der bestemt grund til at gøre ophold. Ganske vist blev Arezzo først ødelagt under folkevandringerne og under 2. Verdenskrig bombet tilbage til middelalderen af de allieredes granater, men en stor del af den gamle bydel overlevede. På skråningerne rundt om Arezzo dyrkes de dejligste Chianti-vine, som serveres i byens restauranter, og desuden er Arezzo kendt for sine skønne guldsmykker og keramikprodukter.

En turist i Arezzo er i godt selskab: Her fødtes kejser Augustus’ kunstbegejstrede ven Clinius Maecenas, hvis navn har givet alle senere velyndere af kunst tilnavnet mæcen, og senere Arezzos største søn, Petrarca, der især er berømt for sine kærlighedsdigte til den mystiske Laura, hvis udseende vi ikke kender.

Giorgio Vasari, der med sin skildring af renæssancens kunstnere blev ophavsmand til den moderne kunsthistorie, kom til verden i Arezzo i 1511, mens Pietro Aretino, der introducerede skandalejournalistikken og dermed den moderne presse, fødtes i 1492 som frugten af en adelsmands udskejelser med en kurtisane. En plads i Arezzos centrum er opkaldt efter munken Guido Monaco (Guido af Arezzo), der opfandt nodesystemet. Men Arezzo er måske mest kendt for renæssancemesteren Piero della Francesca, der arbejdede hele sit liv i byen og som Masaccios arvtager så mulighederne i lyset og malede renæssancens første måneskinsbilleder.

Piazza Grande – Arezzos gamle centrum

Hele Arezzo beskyttes af en velbevaret ringmur med imponerende byporte, og på grund af de mange brede gader er byen relativt nem at parkere i. Vel indenfor skynder du dig straks hen til Arezzos gamle centrum, den intime og maleriske, stærkt skrånende Piazza Grande, der er brolagt med røde mursten, helt omkranset af middelalderhuse og renæssancepalæer og engang var Arezzos myldrende marked. I 1997 optog Roberto Benignis en del af sin berømte filmklassiker ”La Vita è bella” (Livet er smukt) netop her. I nordøst ligger den smukke Vasari-loggia med søjlegange og skønne restauranter, hvor det i skumringen er en fornøjelse at spise lam i hvidløg med gyldne artiskokker akkompagneret af en god Chianti, mens man nyder solnedgangen over middelalderbygningerne.

Firenze er skærsommernatsdrømmen, du aldrig slipper >

I det nordvestlige hjørne troner det kirkelignende Palazzo della Fraternità dei Laici og til venstre herfor ses apsis af den romanske kirke Pieve di Santa Maria, der blev påbegyndt allerede i 900-tallet.

Giostra del Saracino

En lørdag i juni (for turisterne) og første søndag i september er Piazza Grande scene for Arezzos middelalderturnering, Giostra del Saracino: Riddere i rustninger fra byens forskellige kvarterer angriber en træfigur, der forestiller en arabisk røver, mens stort set alle Arezzos næsten 100.000 indbyggere klæder sig ud i middelalderdragter og hepper entusiastisk på deres hold. Første weekend i hver måned forvandles Piazza Grande til det store antikvitetsmarked, Fiera Antiquaria.

Pieve di Santa Maria

Pieve di Santa Marias facade, der vender ud mod Arezzos hovedgade, Corso Italia, er ejendommeligt barsk, men storslået, med sine fem romanske buer, der efter pisansk mønster bærer tre etager søjlegallerier oven på hinanden. Til højre knejser den massive campanile fra 1330, som på grund af sine 40 dobbeltbuede vinduer kaldes dalle cento buche, den med de hundrede huller. Men i den smalle og skrånende Corso Italia er det nødvendigt at lægge nakken godt tilbage for at se toppen. Smut også en tur indenfor og se, hvordan det monokrome interiør ligefrem oplives af Pietro Lorenzettis Madonna og helgenerne. Bagefter anbefales det at spadsere ad Corso Italia mod nordøst og dreje til venstre ad Vicolo dell’Orto, hvor Petrarcas fødehjem, der blev et af ofrene for 2. Verdenskrigs bomber, men i dag er genopbygget, ligger i nr. 28.

Arezzos højdepunkt

Tilbage i solskinnet smutter du ad Corso Italia mod syd mellem de elegante modebutikker, drejer efter et par hundrede meter til højre ad Via Cavour og står et øjeblik efter foran Arezzos største seværdighed, 1300-talskirken San Francesco, der ligger klemt inde på den lille Piazza San Francesco.

Della Francescas mesterværk

Kirken indeholder kun ét skib, men her findes Arezzo-turens højdepunkt: Piero della Francescas blændende mesterværk, i hvilket han i en cyklus med 11 stærkt kolorerede fresker fra midt i 1400-tallet beskriver korsets historie. Korset blev som bekendt forfærdiget af et træ, der voksede frem af en kvist fra Kundskabens Træ, og i en vidunderligt belyst scene ser man, hvordan kejser Konstantin under en af perserkrigene en nat drømmer, at en engel viser sig for ham med et kors og siger: ”Under dette tegn skal du sejre”. Drømmen medvirkede til, at Konstantin lød sig døbe og gjorde kristendommen til statsreligion i Romerriget, altså hele den civiliserede verden. Hvis man virkelig vil nyde de pragtfulde fresker, anbefales en guidet tur. Billetter købes på Piazza San Francesco 4. Nedenunder San Francesco findes for øvrigt en ældre basilika, der i dag bruges til kunstudstillinger.

Fortryllende Siena venter – kun en times kørsel væk >

Andre seværdigheder

Andre seværdigheder i Arezzo er den gotiske domkirke, Cattedrale di S. Donato e Pietro, der er bygget på et af Arezzos højeste punker i Via Ricasoli. Domkirken blev påbegyndt i 1277 og rummer et hav af glasmosaikker, skulpturer og gravmæler, bl.a. pave Gregor 10.s. Til venstre for hovedalteret ses endnu en fresko af della Francesca.

Over for domkirken står Arezzos rådhus fra 1300-tallet (øverste foto) og lidt mod øst, i Viale Bruno Buozzi, et Medicifort, Fortezza Medicea fra 1500-tallet. Og når du nu er i Arezzo, så smut et par hundrede meter mod nord og se San Domenico-kirken i Via di Sasso Verde 59 med Cimabues Korsfæstelsen.

Herfra er der for resten kun 5 minutters gang til Via XX Settembre 55 og Vasaris hjem, som han selv har udsmykket med mange fresker. 200 meter herfra, i Via Lorentino 8, finder man i et renæssancepalæ Museo d’Arte medievale e moderna, museet for middelalder- og moderne kunst, med skulpturer og malerier fra 13.-16. århundrede, herunder flere værker af Vasari og Luca Signorelli.

Lige øst for Arezzo Station, i Via Margheritone 10, ligger det arkæologiske museum i forbindelse med det gamle romerske amfiteater. Teatrets ynkelige rester er sandt at sige ikke imponerende, men museet indeholder en fornem samling etruskiske statuetter og aretinske vaser samt en lille forhistorisk kollektion.

Hvert år i første halvdel af juli afholdes PLAY Arezzo Art Festival, der intet har med kunst at gøre, men er en gemen rockmusikfestival.

Arezzos historie

Arezzo var oprindeligt en af de største og vigtigste af etruskernes byer, men indgik i 308 f.Kr. forbund med Rom og blev snart indlemmet i Romerriget. Senere anlagdes en romersk militærlejr, der i det romerske kejserriges første periode udviklede sig til den tredjestørste by i Italien. I Middelalderen var Arezzo en selvstændig republik, men under striden mellem paven og den tyske kejser var Arezzo på kejserens side, hvilket førte til krig mod Firenze og et stort nederlag i slaget ved Camaldino i 1289. I de følgende århundreder kom Arezzo gradvis mere og mere under florentinsk indflydelse, indtil storhertug Cosimo af Medici endeligt indlemmede byen i Toscana i 1500-tallet. Ligesom resten af storhertugdømmet blev Arezzo en del af Kongeriget Italien i 1860.

Smut så ud at se resten af pragtfulde Toscana >

© Ciao-Italien.dk