Ligurien – den pragtfulde italienske riviera
Regnbueformede Ligurien, som også kaldes den italienske riviera, er den eneste anden italienske kyststrækning, der kan måle sig med Amalfikystens sanselige skønhed. I 1800-tallet blev Ligurien opdaget af velhavende englændere, der fik blik for rivieraens pragt og vidunderlige vejr. Det ses stadig på de lange, palmeprydede strandpromenader med belle epoque-hoteller, der strækker sig langs kysten. Charles Dickens kaldte Ligurien for "landet med guldglansen" og de indtagende byer for "englenes kongerige og sørøvernes fæstning". Bjergene synes at glide ned i havet og lukker sig, som muslingen om sin perle, om rivieraens små kystbyer, der trods turiststrømmen stadig har bevaret en vis uberørthed. Endnu i dag findes flækker, hvor turister studeres nysgerrigt, og hvor man snart bliver dus med halvdelen af befolkningen.
Som perler i et collier
Sammen med den azurblå himmel, det klare vand, pinjetræernes grønne kupler og de gyldne appelsiner danner Liguriens rosa klipper en harmoni af farver, som man aldrig glemmer, når man én gang har set den. Midt i regnbuen, som udsøgte perler i et collier, glimter småbyerne på stribe, og det er umuligt at fremhæve den ene fremfor den anden. Alle har de den samme mageløse natur, små strande og utallige muligheder for vandsport og vandreture.
Riviera del Levante – Liguriens østlige del
Lad os smutte til Riviera del Levante, Østens Riviera, som løber fra hovedstaden Genova til grænsen mellem Ligurien og Toscana. Det meste af strækningen er vejen bjergrig og særdeles køn, men på længere ture bør man vælge motorvejen, der fører gennem utallige tunneler og alligevel byder på betagende udsigter (se kort over Ligurien længere nede).
Rolige Camogli
Riviera del Levante lokker med Liguriens mest populære feriedestinationer: de eksklusive og dyre Portofino, Rapallo og Santa Margherita Ligure og de lidt billigere Levanto, Sestri Levante og Camogli. Lige øst for Genova passerer vi den lille fiskerby Nervi, og dernæst følger rolige og charmerende Camogli (foto ovenfor) med en pittoresk gammel bydel, overdækkede, brostensbelagte gyder og trappegader og en stenet strand. 2. søndag i maj fejrer Camogli fiskefestivalen Sagra del Pesce, hvor fisk i hundredvis steges under åben himmel langs den travle havnepromenade. Camogli er også afgangssted for både til Punta Chiappa-klippen på Portofinohalvøen, hvor man kan bade og slikke sol.
San Fruttuoso
Helt isoleret på spidsen af Portofinohalvøen ligger den gamle fiskerflække San Fruttuoso med maleriske huse, der nærmest synes podet på bjergsiden, stejle gyder hugget direkte ud af klippen og en lille badestrand neden for 1200-talsklostret, hvor otte medlemmer af Liguriens fornemmeste slægt, Doria'erne, er stedt til hvile. I en atmosfære, der føles akkurat som for århundreder siden, lever San Fruttuoso sit eget liv og nås nemmest med båd fra Portofino eller Rapallo.
Husk også at se Genova – den prægtige by >
Portofino og Le Beau Monde
Derefter når vi til Liguriens juvel – berømte Portofino (Portus Delphina = Delfinhavnen), der er et af de smukkeste steder på den italienske riviera og et af de første, de engelske turister opdagede og gjorde fashionabelt. Dengang var Portofino en upåagtet fiskerflække, men i dag vugger hvide lystyachter i milliardærklassen side om side i den allermest fortryllende, hesteskoformede havn i hele Ligurien, mens smalle, pastelfarvede huse med muntre skodder spejler sig i det smaragdgrønne vand. Byen tiltrækker i den grad Le Beau Monde, det internationale jetset, at den allerede i 1950'erne var rivieraens mest mondæne feriested.
Ikke mindst havnepladsen, Piazza Martiri dell'Olivetta, er uimodståelig. Her er næsten garanti for glimt af filmstjerner og andre kendte, og i de snævre gader bliver de fornemme caféer og dyre modebutikker flittigt frekventeret – der er jo altid brug for et par Gucci-sandaler mere. Portofino har ingen strand, men pyt – man bader jo fra sin båd! Med masseturismens indtog er Portofino ganske vist ikke så eksklusiv som tidligere, og vulgære souvenirbutikker har også fundet vej, men byen er stadig fortryllende. De eneste egentlige seværdigheder er Chiesa di San Giorgio og det gamle genovesiske fort Castello Brown, der knejser over byen. Begge nås efter en 10 minutter lang spadseretur op ad Salita Giorgio.
Fra højderne oven over Portofino er udsigten over Ligurien mageløs, og heroppe ligger også de allerdyreste hoteller. Man kan sejle til Portofino med færgen fra Rapallo eller Santa Margherita Ligure, men også komme på en skræddersyet busudflugt fra Genova – billetter kan forudbestilles her >
Smilende Santa Margherita Ligure
Efter Portofino følger Paraggi med Liguriens dyreste betalingsstrande, og inde i den turkisblå og lune bugt Golfo di Tigulli ligger den smilende badeby Santa Margherita Ligure, der i århundreder var hjemsted for Liguriens bedste koralfiskere. Sommer og vinter er Santa Margherita Ligure centrum for et sofistikeret, kosmopolitisk liv i de stilfulde art nouveau-hoteller og i lystyachterne i havnen.
Stranden er stenet, men pyt – Santa Margherita Ligure ligger så idyllisk, at den i de senere år er blevet favoritten blandt Milanos velhavende pensionister, der dyrker sejlsport og dykning og spadserer på den palmesmykkede strandpromenade. Byen er også et godt udgangspunkt for vandreture i naturparken Parco Naturale Regionale di Portofino.
Badedestinationer, som du vil huske – og som vil huske dig >
Livlige Rapallo
Dybest inde i bugten, skærmet mod nord af olivenklædte bjergsider, ligger det venlige og livlige Rapallo med sin korte promenade og en strand med groft sand. Midt i havnen slikker bølgerne op ad den lille borg Castello delle Saline, som blev bygget i 1200-tallet af Doria'erne, der dengang havde koncession på salthandelen langs rivieraen.
Overalt troner rigmandsvillaer, hvis haver i det lune klima bugner af en overdådig vegetation. Alligevel føles Rapallo mindre elitær end nabobyerne, og en uendelig række af hoteller i alle prisklasser ligger drysset ned over bjergsiderne og helt ned til vandet. Rapallo er også et ideelt udgangspunkt for sejlture med et utal af sightseeing-både.
Chiavari og Sestri Levante
Efter Rapallo kommer det populære badested Chiavari med Riviera del Levantes bedste strand og den charmerende hovedgade, Via Martiri della Liberazione, fuld af buegange og pastelfarvede huse. Inde i en vig ligger H. C. Andersens elskede Sestri Levante, hvor der hvert år i maj afholdes H. C. Andersen-festival med højtlæsning, gøglere og oplevelser for børn. Se også eventyrparken Parco Avventura Val di Vara 22 kilometer øst for Sestri Levante, som byder på klatrebaner i de store træer, svævebaner for børn osv. Adressen er Località Giandriale 5, Tavarone di Maissana. Se mere på www.parcoavventuravaldivara.it.
Drømmesynet Cinque Terre
Nu er turen nået til Liguriens sagnomspundne nationalpark Cinque Terre, der strækker sig langs en dramatisk klippekyst mellem Levanto og La Spezia. Cinque Terre betyder ordret fem lande, men i virkeligheden er der tale om fem maleriske fiskerflækker, der ligger kastet i en syndig uorden langs kysten afskærmet mod resten af verden af olivenklædte bjerge: Monterosso al Mare, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. En vandretur ad stierne langs den 12 kilometer lange kyststrækning, mellem vinranker på stejle klippesider, åbenbarer det ene utrolige panorama efter det andet. Stierne lukkes dog, når der er for mange turister, så det er bedst at ankomme tidligt på formiddagen. Fra forskellige byer udbydes skræddersyede krydstogter og heldagsture til Cinque Terre – se udvalget og book billetter her >
Monterosso byder på Cinque Terres eneste regulære sandstrand og er den nemmeste at nå i bil, mens Vernazza (se foto ovenfor samt øverst) med sin placering på en klippe ude i havet neden for vinranker og citronlunde næsten er et drømmesyn. Den diminutive havn indrammes af kirken Chiesa di Santa Margherita og ruinerne af en middelalderborg, og fra havnepladsen Piazza Marconi fører Vernazzas hovedgade, den korte, caféspækkede Via Roma, til jernbanestationen.
Dernæst følger Corniglia, hvis kulørte huse klynger sig til en bakke over havet, og så kommer det stejlt beliggende Manarola med sprængfyldte vindrueklaser og bunker af middelalderbygninger. Den stærkt skrånende Via Antonio Discovolo fører til en lille plads med 1300-talskirken Chiesa di San Lorenzo, hvis campanile har fungeret som vagttårn mod arabiske sørøvere. Fra Manarola fører Via dell'Amore, den én kilometer lange ”Kærlighedssti” til den sidste og største, middelalderbyen Riomaggiore, der med sine pastelfarvede huse tumler ned i en stejl kløft, som udgør byens slyngede hovedgade, hvor fiskerbådene ligger trukket op, og restauranter og butikker afløser hinanden. Riomaggiore er også kendt for sine fine vine, utallige restauranter og barer og byder endda på en lille stenstrand.
Indkørsel i Cinque Terres byer er forbeholdt indbyggerne, men alle fem har parkeringspladser ved bygrænsen og er desuden indbyrdes forbundet af en jernbane, der fører gennem tunneler på langs ad bjergryggen, med omkring 5 minutters køretid mellem hver by. Mange beboere udlejer værelser – hold øje med skilte med Camere (værelser) eller Affittacamere (værelsesudlejning).
Øst for Cinque Terre ligger Liguriens næststørste by, det moderne La Spezia, der siden Italiens Samling har været hovedstationen for den italienske marine og ikke er synderligt seværdig, men har et par interessante museer: I Via Prione 234 lokker Museo Amedeo Lia med værker af både Tizian, Tintoretto og Lorenzetti, og Castello di San Giorgio byder på lokale arkæologiske oldtidsfund.
Pastelfarvede Portovenere
Nu er vi nået helt ned i det sydøstlige Ligurien, og ude på spidsen af et forbjerg ligger lille pastelfarvede Portovenere, der med sine kun 4.000 indbyggere er endnu en af Liguriens perler. Portovenere blev anlagt af romerne, og med sine snævre gyder og en lille havn er byen et af de steder, der gløder om sommeren og nærmest er uddød om vinteren. Fra havnepromenaden fører en trappegade op til 1100-talskirken Chiesa di San Lorenzo og middelalderborgen Castello Doria, som er et udsøgt eksempel på genovesisk fæstningsarkitektur. Lord Byron skrev flere af sine digte, mens han nød Portovenere, og hvorfor ikke gøre som ham? Vælg en af de mange restauranter på promenaden, bestil f.eks. seppie alla spezzina, friskfangede tiarmede blæksprutter, akkompagneret af en ligurisk Albarola-hvidvin – og nyd så, at du er i Ligurien.
Du vil også elske Amalfikysten – den guddommelige kyst >
Riviera dei Fiori – Liguriens vestlige del
Vi gør nu et 300 kilometer langt hop – nemlig helt over til den franske grænse og den vestlige del af Ligurien, som også kaldes Riviera dei Fiori (Blomsterrivieraen) eller Riviera di Ponente. Navnet skyldes, at især den første strækning til Alassio byder på en sådan blomsterpragt og frodighed, at den minder om Paradisets Have. De fleste af strandene består af sten, men til gengæld er klimaet behageligt året rundt. Først møder vi småkedelige Ventimiglia, der dog byder på en charmerende gammel bydel samt en lille Zona Archeologica med resterne af et romersk teater. Vest for byen ligger den botaniske have Giardino Botanici Hanbury, som blev etableret i 1867 af den engelske forretningsmand Thomas Hanbury.
Dernæst kommer poetiske Bordighera, der stadig ser ud som i 1920 med blomstermarkeder og romantiske huse. Stranden er dårlig, men nyd den palmesmykkede promenade Lungomare Argentina, som leverer palmer til Vatikanet. Helt nede i vandkanten ligger kirken Chiesa Sant’Ampelio til ære for den hellige San Ampelio, der bragte de første palmefrø fra Østen til Ligurien. Bordighera huser også Italiens ældste tennisklub, der ligesom så meget andet i Ligurien er grundlagt af englændere.
Legendariske Sanremo
Herefter møder vi legendariske Sanremo, der i 1950'erne var den mest eksklusive badeby i Ligurien og er kendt som blomsterbyen, som eksporterer roser og andre blomster til hele Europa. Men Sanremo er en seværdighed i sig selv med palmekransede promenader, klassiske luksushoteller og en atmosfære fra dengang, verden endnu satte pris på elegance.
Sanremos berømteste bygning er det monumentale spillekasino, rundt om hvilket det vrimler med hoteller, så spillerne ikke har så langt at gå, når de vakler hjem uden penge til en taxi. Fra kasinoet fører den fornemme hovedgade, Corso Matteotti, med sin endeløse række af designerbutikker til den centrale Piazza Colombo, og i nr. 143 ses Palazzo Borea d’Olmo, der nu er Sanremos bymuseum med fresker, romerske oldtidsfund og en kunstsamling. Også den ortodokse, løgkuplede Chiesa Russa Ortodossia i Via Nuvoloni 2 (vis-à-vis kasinoet) er et besøg værd. Nord for corsoen ligger den gamle bydel, La Pigna, med en labyrint af snoede smøger og middelalderlige trappegader. Sanremo byder også på den årlige musikfestival, Festival di Sanremo, og sidste weekend i januar afholdes blomsterfestivalen Corso Fiorito. Hertil kommer utallige kunstudstillinger, bil- og hestevæddeløb samt modeopvisninger. Turistkontoret findes i Largo Nuvoloni 1.
Øst for Sanremo passerer vi den ligegyldige industriby Imperia, og herefter følger badebyerne på stribe: Det hyggelige Diano Marina (foto længere oppe) med ægte sandstrande, den lille og upåagtede, men yndige fiskerby Laigueglia, det elegante og dyre Alassio med Blomsterrivieraens bedste strand, som Hemingway elskede for dens fine sand, ældgamle Albenga med en interessant middelalderbydel og en romansk domkirke og Finale Ligure med brede strande langs en pragtfuld, palmesmykket promenade, en malerisk gammel bydel og San Giovanni Battista-kirken med dens særprægede barokfacade.
Dernæst kommer charmerende Noli, der er en af Liguriens uopdagede skatte og endnu ikke ødelagt af turister. Noli byder på en fin strandpromenade og pittoreske middelalderhuse, alt sammen overvåget af den velbevarede borg Castello Ursino. Endelig vidunderligt beliggende Savona, der med sine pragtvillaer og mindst 20 seværdige kirker minder om sin fortid som en af Liguriens vigtigste byer. Savonas kønne gamle bydel er fuld af smalle gader, mens det øvrige centrum vrimler med fornemme palæer. Kunstelskere må ikke gå glip af Pinacoteca Civica for enden af Via Santa Maria Maggiore med både renæssanceværker og to Picasso’er. Ovenikøbet byder den vestlige del af Savonas strand på fint sand. Turistkontoret findes i Corso Italia 157.
Turen går til Ligurien
- Italienske navn: Liguria
- Beliggenhed: Norditalien
- Areal: 5.420 km²
- Indbyggertal: 1.600.000
- Hovedstad: Genova >
- Klima: subtropisk
- Badestrande: langs hele rivieraen
- Afstande i km (fra Genova): Pisa 160, Milano 142, Hamburg 1245, København 1566
- Største byer (indbyggertal): Genova 583.000, La Spezia 94.000, Savona 61.000, Sanremo 56.000, Imperia 39.000, Rapallo 29.000, Ventimiglia 26.000, Sestri Levante 19.000, Finale Ligure 14.000, Alassio 13.000, Bordighera 12.000
- Lufthavn: Aeroporto di Christoforo Colombo i Genova
- Dansk konsul: Generalkonsul Giorgio Boesgaard, Via San Siro 10, Genova, tlf. 010 246 16 87
- Dansktalende tandlæge: Via Brea 35, Imperia, tlf. 339 343 77 65
- Engelsktalende læge: David Bernardi, Via Monte Baldo 4/A, Genova, tlf. 335 801 33 02
Genova – den prægtige by
Og nu er vi så atter tilbage midt på den italienske riviera, ved Liguriens hovedstad Genova med alle dens marmorpaladser, haver og seværdigheder. Men Genova er en helt anden historie. Skynd dig at opdage Genova – den prægtige by >
Pesto og andre gastronomiske specialiteter
Gastronomien er endnu en grund til at rejse til Ligurien. Her blev pestoen opfundet, og den er i dag hovedingrediens i utallige pastaretter over hele Italien. Med sin nærhed til Middelhavet byder Ligurien også på seafood af enhver slags, især tunfisk, ansjoser, blæksprutter og blåmuslinger. Andre liguriske specialiteter er kaningryde, lammekødsretter og forskellige slags vildt.
Rejser til Ligurien
Der afgår ikke direkte fly fra Danmark til Ligurien. Men med f.eks. mellemlanding i Paris er flyvetiden ca. 4 ½ time til Genova. Det er også nemt at køre til Ligurien i bil, eftersom der er motorvej hele vejen fra Danmark over f.eks. Milano. Stort set alle byerne langs rivieraen har utallige hoteller i alle prisklasser.
Vandreferie i Ligurien
Ligurien er som skabt til vandreture, ikke mindst langs kysten og især i det maleriske Cinque Terre. Enkelte rejsebureauer arrangerer vandreferier i Ligurien, f.eks. vores samarbejdspartner Ruby Rejser >
Liguriens vejr og klima
Vejret og klimaet i Ligurien er så mildt, fordi bjergene spærrer for de kolde luftstrømme fra nord, og den italienske riviera praler med 3000 årlige solskinstimer. Det giver et dagligt gennemsnit på mere end 8 timer, og det meste af sommeren er der faktisk garanti for sol og blå himmel (se de kommende dages vejrudsigt på vejrkortet).
Alligevel sørger Middelhavet for, at det aldrig bliver kvælende varmt. På Blomsterrivieraen vest for Genova, som skærmes af Alperne, er vejret endda også behageligt om vinteren, mens det ved Østens Riviera er regntid på grund af den fugtige sydvestenvind. De bedste måneder at rejse til Ligurien er maj, juni, juli, august, september og oktober. I hele den periode er vejret lunt og godt, men når skyerne kravler op ad bjergsiderne og bliver afkølede, kan selv varmen i juli og august blive afløst af en let sommerregn. Marts og april byder på det mest henrivende forårsvejr, mens de mest regnfulde måneder er september, oktober og november. Selv om vinteren kryber termometret sjældent under 9-10 grader.
Liguriens historie
Ligurien er opkaldt efter Italiens første kendte indbyggere, ligurerne, der levede af handel og sørøveri. I år 222 f.Kr. blev Ligurien indlemmet i Romerriget, men kom i folkevandringstiden først under langobarderne og senere frankerne, indtil sørepublikken Genova opstod i 900-tallet. De små byer langs rivieraen gav sig frivilligt ind under republikken, som kunne beskytte dem mod de vilde arabere, der jævnligt angreb kysterne. I 1015 blev Korsika indlemmet, og efter en sejrrig krig mod Pisa satte republikken sig på hele handelen i det vestlige Middelhav. Konkurrencen medførte imidlertid også en næsten 100 år lang krig mod Venedig, som lagunebyen endte med at vinde i 1379. Herefter mistede Ligurien sin storpolitiske betydning og kom under skiftevis fransk, milanesisk, napolitansk og tysk indflydelse.
I 1528 blev Genova anerkendt som uafhængig republik, men genvandt aldrig sin gamle position. Det kostede dyrt, da opdagelsesrejserne skabte nye veje for verdenshandelen. I de mange europæiske krige i 1600- og 1700-tallet blev Ligurien udsat for den ene ydmygelse efter den anden, eftersom stormagterne lod deres hære marchere igennem efter behag. 1768 blev Korsika efter evindelige oprør solgt til Frankrig, og Liguriens selvstændighed ophørte definitivt, da området ved Wienerkongressen i 1815 blev en del af kongeriget Sardinien. I dag er Ligurien en af de rigeste regioner i Italien med produktion af fødevarer og højteknologi, utallige skibsværfter og indkomster langt over gennemsnittet.