• Forsiden |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Amalfikysten – Den guddommelige Kyst

Når man kører tværs over Sorrentohalvøen mod Amalfikysten, skifter panoramaet pludselig. Det ene øjeblik er man omgivet af blågrønne olivenlunde og orange appelsinplantager, og i næste nu når man Europas smukkeste kyststrækning – Amalfikysten. Her hænger vejen tilsyneladende i ingenting ud over afgrunden og fører gennem hundredvis af drabelige sving og tunneler, langs klipper, som falder lodret ned i havet, forbi plaskende vandfald og henrivende badestrande og ind imellem Amalfikystens små, hvide byer med smalle gader, der bestemt ikke er skabt til biltrafik.

Amalfi by – kystens smilende dronning

Midt i dette sceneri opdager man pludselig lille Amalfi – smilende, gennembagt af solen og med sine små huse øjensynligt kastet i en charmerende uorden op og ned ad bjergsiderne omkring den diminutive havn. Kystens dronning, kaldte man i gamle dage Amalfi. Skønheden er så overvældende og vejret så pragtfuldt, at talløse internationale filmsuccesser er blevet optaget her.

I det 10. og 11. århundrede var Amalfi en selvstændig republik med omkring 50.000 indbyggere og Italiens stærkeste sømagt, hvis store galejer sejlede over hele Middelhavet og endda til Orienten, hvorfra silke, krydderier og andre eksotiske varer blev fragtet hjem og solgt til skyhøje priser. Handelen gjorde Amalfi til en velstående by, men det endte brat, da flåder fra Pisa, den misundelige konkurrent længere mod nord, i årene 1135 og 1137 gik til angreb og knuste den lille republik. Herefter var det slut med Amalfis rigdom. I dag stråler den maleriske stad igen, for den har i et halvt århundrede været et af de allermest attraktive feriemål for turister fra både Italien og udlandet – og de får virkelig, hvad de kommer efter. Amalfi byder ikke bare på en ud over alle grænser pittoresk by, men også på sydvendte strande, skønt vejr, bjerge, blomsterhaver og friske appelsiner og citroner året rundt – man behøver blot at plukke dem!

Seværdigheder i Amalfi

Højt oppe over byen troner det gamle cappuccinerkloster, der nu er omdannet til hotel med en bedårende udsigten over Amalfikysten. Den kønne Piazza Flavio Gioia, som er opkaldt efter Amalfis berømte bysbarn, der sandsynligvis opfandt kompasset, er med sine isboder og barer det naturlige mål for aftenpromenaden efter en lang dag med sol og badning på byens lille strand eller fra de varme klipper – inden turen går mod en af Amalfis utallige restauranter.

Den smukke domkirke

Lige ved siden af ligger Piazza Repubblica med Amalfis middelalderdomkirke, Sant'Andrea, hvis bronzedøre i 1066 blev støbt i Konstantinopel og sejlet hele vejen til Italien. Domkirken er oprindeligt bygget i en typisk normannisk-siciliansk stil, men har gennemgået talrige restaureringer, og interiøret er i dag næsten ren barok.

Uden for kirken ligger den vidunderlige klostergård fra 1200-tallet, Chiostro del Paradiso, der med søjler, buer og pragtfulde sarkofager er ét stort udendørs museum. I krypten hviler Amalfis skytshelgen, apostlen Andreas, som fejres to gange om året – 27. juni med festlige optog og fyrværkeri og 30. november ved, at byens kvinder langsomt skrider op ad domkirkens høje trappe og for hvert trin beder en bøn. En anden seværdighed er Gli Arsenali della Repubblica, hvor Amalfis krigsgalejer, som var Middelhavets største, blev bygget. Arsenalet er i dag museum for Flavio Gioia og kompasset. Fra havnen afgår flyvebådene på heldagsture til kejserøen Capri >

Amalfikystens andre perler

Men Amalfikysten er med sine badestrande og exceptionelle naturscenerier meget mere end selve Amalfi. På italiensk hedder den La Costiera Amalfitana, men kaldes ofte La Costa Divina – Den guddommelige Kyst. Fra Amalfi by kan man vandre i dejlige dale og ad tilsyneladende uendelige trapper op til små bjergflækker.

Bedårende Atrani

Lige bag et forbjerg venter Amalfis nabo, det særprægede, men bedårende Atrani, hvor man ad overdækkede smøger kommer ned på den lille kønne badestrand. På den lille piazzetta vis-à-vis stranden ligger kirken San Salvatore di Birecto, hvor amalfitanerne i middelalderen samledes for at vælge deres doge.

Romantiske Ravello

Fem kilometer fra Amalfi ligger Ravello, og vejen dertil er en seværdighed i sig selv. Ingen kan forblive uberørt af køreturen gennem dybe kløfter og op og ned ad bjergkammen med talrige hårnålesving. Ravello ligger i 350 meters højde, og i klart vejr er udsigten ubeskrivelig (øverste foto). Faktisk må man knibe sig i armen for at sikre sig, at det ikke er en drøm: Så langt øjet rækker ser man Salernobugten med dens dybblå vand, lodrette klipper og små hvide byer strøet med rund hånd langs kysten. I middelalderen, da Amalfikysten regelmæssigt plyndredes af araberne, valgte de velhavende købmænd at bygge deres pragtvillaer oppe i Ravellos relative sikkerhed. I dag kan man stadig beundre disse paladser, som var de første eksempler på siciliansk byggestil i Italien.

Richard Wagner og Villa Rufolo

Lige her, ved synet af den yndige og romantiske have i 1000-talspaladset Villa Rufolo, som er Ravellos ældste og rigeste, blev Richard Wagner i 1880 inspireret til 2. akt af sin sidste opera Parsifal. Som nabo til Villa Rufolo ligger Ravellos domkirke, der blev påbegyndt i 1086, med sine pragtfulde bronzedøre og prædikestolen, som bæres af seks snoede søjler på ryggen af seks brølende løver.

Greta Garbos gemmested

Fra Villa Rufolo viser skilte vej til Villa Cimbrone, hvis have pryder et lille forbjerg, der synes at svæve af sig selv ud over havet. I 1938 boede den mystiske, billedskønne skuespillerinde Greta Garbo sammen med sin elsker, dirigenten Leopold Stokowsky, i al hemmelighed i Villa Cimbrone, og herfra tog de på udflugter til Amalfi og Capri. Men de blev genkendt, og 2. marts 1938 kunne hele verden læse historien om dem i New York Times. Ravellos borgmester blev nødt til at anbringe fire carabinieri-betjente ved bygningen for at beskytte parret mod de mange nysgerrige. I dag er Villa Cimbrone hotel, og man kan leje "Garbo-suiten" for en mindre formue. Og man forstår Garbos valg af gemmested. Villa Cimbrone og udsigten over Amalfikysten er ikke bare utrolig, men en åbenbaring. Selvom havet synes så tæt på, at man kan række ud efter det, er der dog langt ned til stranden, og Ravello er derfor ikke ideel til badegæster – men en perle for den, der elsker stilhed, skønhed og uterligt vejr.

Sorrento byder på al den romantik, du kan ønske dig >

San Cataldo-klostret

Midt i de blå bjerge 500 meter oven for Amalfi ligger klostret San Cataldo, der siden 1936 har været en dansk institution, hvor danske videnskabsmænd og kunstnere kan søge om stipendieophold og i de inspirerende omgivelser fordybe sig i deres arbejde. Udsigten fra klostret gør det umagen værd at forcere de 1672 trappetrin op ad klippen fra Amalfi.

Maiori og Minori

Oven for Ravello ligger den lille by Scala, hvor Malteserordenens stifter, Gerardo de Sasso, voksede op, og hvor man i dag kan nyde domkirkens romanske portal. Nede ved vandet, tre kilometer nordøst for Amalfi, ligger det lille maleriske Minori og det større Maiori, der kan prale med Amalfikystens længste sandstrand, men hvis idyl er spoleret af betonhoteller. Herfra fører vejen gennem bjergene ind i landet, op i 700 meters højde ved Passo di Chiunzi, hvor udsigten er helt anderledes end ved selve Amalfikysten. For fødderne ligger Pompeji-sletten med sine byer, og i det fjerne kan man endda øjne vulkanen Vesuv.

Nap flyvebåden til Capri og svøm i safirblåt vand >

Drømmestedet Positano

Hvis man fra Amalfi i stedet kører mod sydvest, støder man først på drypstensgrotten Grotta dello Smeraldo, som har fået navn efter sit smaragdgrønne vand og kan besøges enten med båd eller med en elevator, der er boret ned oppe fra klipperne. Dernæst kommer de to fiskerflækker Praiano (med den lille populære strand Marina di Praiano) og Vettica, og så møder man endelige yndige Positano, der ligefrem ligger drysset ud over bjergsiden, og som forekommer uvirkelig, mens man er der, og bliver dragende virkelig, når man er rejst.

I marts 1953 beskrev den amerikanske forfatter John Steinbeck i modebladet Harpers Bazaar Positano som "et drømmested". Steinbeck var ovenud forelsket og skrev, at "når man finder et så smukt sted som Positano, har man mest lyst til at holde det hemmeligt." Det var én af grundene til, at Positano i 50'erne udviklede sig fra en fattig fiskerby til en af de største attraktioner på Amalfikysten.

Forelskede filtrer sig ind i hinanden

For ikke at blive helt ødelagt af masseturisme har Positano klogeligt holdt hotelkapaciteten nede, hvilket har gjort byen til den dyreste på hele Amalfikysten. Og Positano er virkelig dejlig med sine ferskenfarvede og lyserøde huse, stejle trappegader (Positano er uegnet for gangbesværede), prangende juveler- og skobutikker og elegante hoteller. Om dagen slikker man sol og bader på stranden, og om aftenen spadserer turister og indbyggere på den lange promenade langs vandet, mellem caféer, restauranter og isboder.

Positano er direkte sydvendt, og når solen bager i juli og august, stiger temperaturen i de små gryder mellem klipperne, hvor forelskede unge filtrer sig ind i hinanden, mens roser, bougainvillea og pelargonier i mandshøjde skyder i vejret og sender deres vidunderlige dufte ned langs Amalfikysten.

Positano og de vilde arabere

Hvert år midt i august afholdes festen Sbarco dei Saraceni til minde om Positanos sejre over de arabiske sørøvere. Hele byen er klædt i middelalderdragter – halvdelen som pirater og halvdelen som positanere – og udkæmper drabelige slag mod hinanden. Det er næsten som at være der selv – dengang for 1000 år siden, da galejer fyldt med hylende arabere igen og igen landede på Amalfikysten, mens den rædselsslagne befolkning flygtede op i bjergene, og panserklædte riddere stormede ned fra borgene i højderne med korsbanneret i spidsen til lyden af tykke munkes fortvivlede bønner om sejr over barbarerne.

Husk en tur til den udgravede oldtidsby Pompeji >

Sådan rejser du til Amalfikysten

Den nemmeste måde at rejse til Amalfikysten er med et af de danske charterselskaber, som arrangerer charterrejser til både Amalfi, Positano og Ravello. Man kan også flyve med rutefly til Napoli. Flyvetiden fra København er ca. 2 timer og 45 minutter. Fra Napoli kan man tage rutebussen (køretid ca. 2 timer) eller den smukke sejltur med flyvebåden – se mere under Napoli >

Heldagsture og krydstogter

Rutebusserne kan være forfærdelig overfyldte og klaustrofobiske, så det kan i stedet anbefales at booke plads på en færdigpakket heldagstur fra Napoli eller Sorrento, med eller uden guide, frokost osv. Desuden kan man komme på forskellige krydstogter langs kysten. Se det store udvalg og bestil billetter her >

Kør selv-ferie

Man kan naturligvis også nå Amalfikysten på en kør selv-ferie. Der er motorvej hele vejen til Sorrentohalvøen, og afstanden København-Amalfi er 2278 kilometer. Husk, at det kan være halsbrækkende at køre ad Amalfikystens smalle bjergveje, og at kør selv-ferien kræver en rutineret chauffør.

Vejret på Amalfikysten

Klimaet og vejret er vaskeægte, vidunderligt middelhavsklima helt hen i oktober, og allerede ved nytår spiser man nye kartofler på Amalfikysten. Januar og februar byder ofte på regulært forårsvejr. Den bedste rejsetid er foråret og det tidlige efterår, hvor der er færre turister, og priserne er lavere. I vejrudsigten ser du vejret i Amalfi by lige nu og den kommende uge. Marts og april har som regel temperaturer på 18-23 grader, og maj omkring 27. Om sommeren er der bogstaveligt talt garanti for godt vejr på Amalfikysten med normalt otte-ti daglige solskinstimer. Den højeste gennemsnitstemperatur i juni, juli og august er omkring 30 grader. Men det er gennemsnittet – mange dage er vejret meget varmere. September regnes også med til sommeren med temperaturer på 25-26 grader, og helt ind i oktober holder badevandet sig godt over 20.

Om efteråret kan det regne kraftigt, men uvejret bliver som regel hurtigt afløst af blå himmel. Amalfis klima og vejr er noget nær ideelt til ferie – hvis man altså kan lide sol og varme.

Husk Amalfikystens berømte limoncello

Du må afgjort ikke rejse på ferie på Amalfikysten uden at smage den berømte limoncello-likør, som produceres af den lokale citronsort sfusato amalfitano. De er meget større end normale citroner og lidt sødere – og likøren er en ren nydelse.

© Ciao-Italien.dk