• Forsiden |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Verona – yndig, glad og romantisk som få

Højt oppe i Alperne udspringer Adigefloden, som de første mange kilometer styrter af sted langs Gardasøens østbred. Men så snart Adige når Verona, tager den sig pludselig god tid med nogle ekstra sving som for at nyde så meget som muligt af den by, som den skænkede rigdom og yndefuldhed. I 49 f.Kr. fik Verona romersk borgerret af Julius Cæsar og voksede i de næste to århundreder til en stad, der med fæstningsmure, teatre og termer kunne måle sig med oldtidens ypperste. I dag er Verona en glad og yndig by, og indbyggerne siger selv med et smil, at de er en smule gale. Dermed kan de ikke være helt kedelige.

Med et VeronaCard får du gratis adgang til de vigtigste seværdigheder samt rabatter i butikker etc. Se mere og book kortet her >

Veronas hjerte: den levende Piazza Bra

Alle Veronas største seværdigheder findes inden for gåafstand i byens hjerte. Lige i centrum ligger den levende Piazza Bra med Liston, promenaden fra 1770, der er helt omgivet af fortovsrestauranter. Her spiser turisterne specialiteter fra Verona og drikker den lokale Amarone-vin, mens de nyder vejret og synet af travle veronesere, der haster over pladsen. Men alt det blegner fuldkommen, når man kaster blikket mod Veronas absolutte topseværdighed:

Operaen, Arena di Verona

Piazza Bra er først og sidst domineret af den berømte Arena di Verona, det enorme og elliptiske, næsten lyserøde marmor-amfiteater, som er det mest velbevarede i hele verden og sommeren igennem danner ramme om den ene vidunderlige operaforestilling efter den anden. Alene Giuseppe Verdis Aida er blevet opført over 600 gange, og fra juni til september er store dele af Piazza Bra fyldt med enorme kulisser og rekvisitter til aftenens opera.

Plads til 22.000 tilskuere

Nogle historikere mener, at Arena di Verona, som er verdens tredjestørste overlevende amfiteater, er opført af romerne omkring år 100 e.Kr., mens andre hævder, at det blev grundlagt af etruskerne. Jordskælv og oversvømmelser har fået den oprindelige ydermur samt den øverste del til at styrte sammen, og desuden har tyve gennem århundrederne benyttet amfiteatret som marmorgrube og stjålet sten på sten. Men den indvendige del af arenaen er så godt som intakt, og det allerbedste er at overvære en opera en lun sommeraften. Hver eneste plads er besat, og i samme øjeblik lysene slukkes, så ouverturen kan begynde, tænder 22.000 tilskuere hver deres lighter eller lille vokslys.

Kristne blev brændt levende

Mens man nyder en frydefuld opera, kan man lade tankerne flyde tilbage til dengang for 2000 år siden, da underholdningen i arenaen forestodes af slaver, der blev flået af vilde dyr, og kristne martyrer, som blev brændt levende på bålene, alt sammen under tilskuernes endeløse jubel. Sådan går historien sin gang – også i Verona.

Bestil billetter i god tid

Sæsonen indledes som regel i juni og slutter i september og byder foruden Aida altid på store klassikere som Mascagnis Cavalleria rusticana og Puccinis Turandot. Billetpriserne begynder omkring 35 euro – og hvis man vil se opera i juli, skal man ikke bestille i juni, for der er rift om pladserne. I sæsonen kan billetter købes på www.arena.it. Hold øje med vejrudsigten, for i tilfælde af regn bliver aftenens opera aflyst. Uden for sæsonen kan man stadig komme på rundvisning i arenaen, hvilket i sig selv er en oplevelse – og du kan springe køen over >

Shopping i verdens ældste gågade

På Piazza Bra ligger også Veronas rådhus og den gamle hovedvagt, Palazzo della Gran Guardia fra 1610, og herfra udgår hovedgaden, den livlige og elegante Via Giuseppe Mazzini, som har været gågade siden 1955 (7 år før Strøget i København) og er verdens ældste. Det eneste, man hører, er fodgængernes muntre snakken og genlyden af deres fødder mod brolægningen. Her lokker Veronas bedste modebutikker i prægtige renæssancepaladser med grønne balkoner. Turisterne betragter længselsfuldt vinduerne med Trussardi-tasker og Gucci-sandaler, mens taskenspillere og gademusikanter forsøger at franarre dem deres penge. Ved 17-18-tiden er hele Verona samlet i Via Mazzini til den traditionelle passeggiata, spadsereturen, hvor man ser og bliver set inden aftensmaden.

Julies Hus og den berømte balkon

For enden af Via Mazzini drejer du til højre ad Via Capello, og står straks ved Casa di Giulietta, Julies Hus, med den balkon, hvor Romeo og Julie bekræftede deres kærlighed. Men det er en ren konstruktion, opdigtet af Veronas turistkontor, der meget passende har en filial i de samme sale, hvor Romeo og Julie for første gang trådte dansen sammen i 1590'erne.

I virkeligheden er huset bare en gammel kro, som intet som helst har at gøre med Shakespeares skuespil, og balkonen blev først tilføjet i 1936. Hertil kommer den detalje, at Romeo og Julie kun har eksisteret i Shakespeares hjerne. Men det bliver historien blot lidt ringere af, og synet af balkonen bringer hvert år unge, elskovssyge turister i ekstase. Køen til Julies Hus kan være endeløs, så det er fordel at købe fast track-billetter på forhånd >

Julies falske grav

Det bliver endnu mere romantisk, hvis du besøger Tomba di Giulietta, Julies falske grav. Sarkofagen er højtideligt udstillet i et kloster i Via del Pontiere. Kustoden kaldes custode dell'amore, og for en håndfuld mønter fremviser han gerne kapellet, hvor broder Lorenzo hemmeligt viede de to unge inden Romeos flugt fra Verona, og fortæller om Julies forfærdelse, da hun vågner og ser sin elskede død. For at fuldende illusionen er den bedårende klostergård fyldt med hvide duer, der kurrer kærlighedshungrende rundt om gårdens gamle brønd. Mere poetisk bliver det ikke.

Hop på en topløs sightseeingbus og slip for at vade rundt >

Den henrivende Piazza delle Erbe

Hvis du i stedet drejer til venstre for enden af Via Mazzini, når du til den henrivende, rektangulære Piazza delle Erbe, som i oldtiden var Veronas forum. Nu er pladsen grønttorv og om dagen fuld af hvide parasoller, som skærmer de friske grøntsager, saftige frugter og blomsterhavet mod den skærende sol, alt sammen omkranset af middelalder-, renæssance- og barokbygninger.

I denne symfoni af farver og lyde er det herligt at ødsle tiden bort med at slentre rundt og bare nyde de pragtfulde omgivelser. Men Piazza delle Erbe er allerdejligst om aftenen, når parasollerne er væk, og pladsen folder sig ud i al sin skønhed. Længst borte, nær det fornemme barokpalæ Palazzo Maffei, troner tårnet Torre del Gardello.

Halshuggedes hoveder blev udstillet

Lige midt på Piazza delle Erbe står et lille gotisk tempel og en marmorbaldakin ved navn Capitello, hvorfra lovene i gamle dage blev forkyndt. Her udstilledes hovederne af halshuggede forbrydere, og her straffedes falskspillere og gudsbespottere – om sommeren med pisk, om vinteren med at blive smidt i den iskolde fontæne, mens veroneserne nød underholdningen. Samtidig kunne den mere anløbne del af befolkningen med egne øjne se, at kriminalitet ikke betaler sig.

Lille fredfyldte Piazza dei Signori

Piazza delle Erbe er henrivende, men gennem Arco della Costa når du ind på Veronas smukkeste, den lille fredfyldte Piazza dei Signori (også kaldet Piazza Dante) med de samme bygninger som på Shakespeares tid. Her ses den yndefulde renæssanceloggia Loggia del Consiglio prydet med statuer af Veronas store sønner, det 84 meter høje tårn Torre dei Lamberti (udsigten er pragtfuld, og adgangen er indbefattet i City Card) og midt for det gamle Scaligerslot Palazzo del Governo, hvor Dante var gæst under flugten fra Firenze. Det er man stolte af i Verona, og midt på pladsen hædres den store digter med en statue. Nap en aperitif på en af de små caféer og nyd stilheden og synet af det gamle fængselstårn, hvor enhver, der mishagede della Scala-fyrsterne, blev smidt i en celle og torteret i årevis.

Den første ærlige mand i Verona

Meget passende kaldes den store bue til højre for paladset Arco della Tortura, fordi den tidligere var behængt med forskellige torturinstrumenter. Gennem buen når man ind på en lille plads med et smukt smedejernsgitter, som beskytter de gotiske grave for Scala-slægten, Arche Scaligeri, med Veronas største fyrste, Cangrande 1.'s rytterstatue som den prægtigste. Få meter rundt om hjørnet ligger Via Arche Scaligeri og paladset, som ejedes af Romeos familie, Montaguerne. På en anden af buerne på Piazza dei Signori står en statue af astronomen Fra Castoro. Statuen blev sat op i 1559, og det siges, at når den første ærlige mand i Verona går under buen, vil Fra Castoro tabe sin kugle. Men kuglen sidder stadig på sin plads.

Som en blå silkesløjfe gennem Verona

Langs Adigefloden løber Via Sottoriva med søjlegange i venetiansk stil og et mylder af antikvitetsbutikker. Her fører Ponte Pietra – desværre ikke den oprindelige, 2000 år gamle stenbro, som tyskerne sprængte på Anden Verdenskrigs næstsidste dag – over den smukt slyngede flod til Teatro Romano, den gamle halvcirkelformede arena fra kejser Augustus' tid.

Når vejret er godt, får man på San Pietro-højen oven for arenaen det mest fortryllende panorama over Verona (nup eventuelt hop-af hop-på-bussen). Som en blå silkesløjfe snor Adige sig om paladserne og campanilerne, og Verona ser så fortryllende ud, at man får lyst til at blive her altid.

Castelvecchio og Ponte Scaligero

Tilbage over Adige betages man af Veronas domkirke, Santa Maria Matricolare, og oppe, hvor floden slår sit første sving, knejser den drabelige scaligerborg Castelvecchio, der blev bygget af Cangrande 2. i 1354. Borgen oser af romantik, men de solide mure, tårne og voldgrave havde kun ét formål: at holde fjenderne ude, så man ikke fik hovedet knust af deres sværd og morgenstjerner. Her mødte Scala-slægten sin undergang, men i dag er borgen museum for Veronas største mestre som Veronese og venetianere som Tiepolo og Bellini – foruden en seværdig samling af middelaldervåben og rustninger (entréen omfattes af City Card). Bag borgen ses broen Ponte Scaligero, der også blev ødelagt af tyskerne, men er genopført af de oprindelige sten. I dag er Ponte Scaligero et yndet mødested for unge veronesere, som kysser mellem skydeskårene og nyder synet af deres by.

Book et Verona Card

Det er fornuftigt at købe et Verona Card, som giver gratis uden om køen-adgang til Arenaen, Julies Hus, Torri dei Lamberti og de vigtigste museer. Hertil kommer offentlig transport samt rabat i forskellige butikker. Se mere og køb kortet her >

Bekvem parkering

Der er normalt ikke de store problemer med parkering i Verona, for der er flere brede boulevarder med offentlige parkeringspladser rundt om Piazza Bra. Det sikreste er naturligvis at vælge et parkeringshus. 200 meter fra operaen ligger parkeringshuset på Piazza Cittadella, og en anden mulighed er Parcheggio Arena i Via M. Bentegodi 8.

Besøg på vinslot i Valpolicella

En dejlig udflugt fra Verona er rundvisning på et vinslot i det nærliggende Valpolicella-distrikt. Besøget inkluderer vinsmagning og en let frokost – se mulighederne og bestil billetter her >

Dagstur til Gardasøen

Man kan også nuppe en dagstur til Gardasøen i privat minibus med guidet sightseeing i eventyrbyen Sirmione, sejltur på søen og rigelig tid på egen hånd til restaurantbesøg, badning etc. Se mere og book plads her >

Vejret i Verona lige nu

Vejret og klimaet i Verona er normalt behageligt det meste af året. Foråret begynder i marts, og i april er temperaturen i gennemsnit 18-19 grader. Af og til kan dog komme korte regnskyl. I maj er vejret balsamisk med omkring 25 grader, mens juni byder på mellem 28 og 30. Ud på aftenen bliver det mærkbart køligere, så medbring en let bluse eller sommerblazer til at supplere hørskjorten, nederdelen og sandalerne. I juli og august kan Verona være kvælende varm med +30 grader som det normale – men lige når man savner det allermest, åbner himmelen sig og udspyer kaskader af svalende regn. Skybruddet varer dog kun kort, og få minutter efter dufter Veronas nu renskurede paladser og pladser igen af sol og sommer. I september og oktober byder vejrudsigten stadig på sol og 20-25 grader. Byen er også mindre overfyldt, så hvis ikke man primært kommer for operaernes skyld, er forår og efterår de bedste tidspunkter til en ferie i Verona.

Scala-slægten – og et strejf af Veronas historie

Oppe på San Pietro-højen byggede østgoterkongen Theoderik efter Romerrigets fald sit palads, som siden blev overtaget af den rå langobarderkonge Alboino. Da hans kone havde myrdet ham, blev Alboino begravet under en trappe i paladset. I de kommende århundreder afløste talrige tyranner hinanden, heriblandt den grusomme Berengar, indtil den forstandige Scala-slægt endelig i 1262 fik magten i Verona. Den kloge og tapre Cangrande 1., hvis navn betyder den store hund, gjorde Verona til hovedstad for en anseelig stat, og han fyldte byen med kirker og paladser, mens handelen og industrien blomstrede. Men ak, da Cangrande en smuk sommerdag var ved at spise et æble, døde han pludseligt, kun 38 år gammel. Scala-slægten herskede frem til 1387, da Visconti'erne fra Milano erobrede byen, og for at sikre sig beskyttelse gav Verona sig i 1405 frivilligt ind under Venedig og var de næste 400 år en del af den venetianske republik.

Med et City Card får du prioriteret adgang til alt det vigtigste >

© Ciao-Italien.dk