• Forsiden |
• Regioner |
• Storbyer |
• Badedestinationer |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode

Italien – fordi du kun lever een gang

Velkommen til Ciao-Italien.dk – Danmarks mest læste online-guide for enhver, der elsker vidunderlige Italien. Hvad enten du er soldyrker eller kunstelsker, vil skrive en afhandling om Chianti'ens fortræffelige virkning på helbredet eller blot ønsker at slippe af med et lavere livs tryk, ligger der et paradis og venter på dig i Italien. Om foråret rækker tusindvis af frugttræer dig en smilende buket; er det senere på året, kører du som i triumf blandt vinrankernes festguirlander, der buer sig mellem nyudsprungne morbærtræer, og i vinhøstens tid fyldes bøndernes vogne med bjerge af blå druer. Som den russiske forfatter Gogol skriver: ”Den, der har været i Italien, kan glemme alle andre egne... Sammenlignet med Italien er Europa som en mørk dag over for en solskinsdag”.

Italien er paradisdrømmen, du aldrig slipper

Gogol havde ret – Italien er paradisdrømmen, du aldrig slipper. Intet andet sted på kloden kan i den grad lokke med det bedste af alt dét, naturen har at byde på – og samtidig cremen af, hvad den menneskelige civilisation har skabt af kunst og arkitektur. Når man til landskabets pragt lægger et bedårende klima og til kunstværkerne lægger vinen og gastronomien, er det ikke så underligt, at man atter og atter vender tilbage til Italien for at få del i livsglæden, føle sig omgivet af skønhed og nyde tilværelsens goder: udsøgt mad og drikke. Et år, man ikke har været i Italien, er faktisk et spildt år.

Hvor citronerne blomstrer

Bevares, den trestjernede rejseromantik kan hurtigt blive banal og udarte til rene floskelbrøl fra bornerte charterselskaber. Italiens største ulykke var, at Goethe digtede ”Kennst du das Land, wo die Zitronen blühen” og dermed skabte nordeuropæerens drøm om den solfyldte halvø, hvor citronerne blomstrer. Siden har tusindvis af skribenter og hollywoodfilm vedligeholdt de mest romantiske forestillinger om Italien og italienerne. Men Italien kan aldrig blive banalt, og man må blot bøje sig ydmygt for så megen pragt. Den største fordel ved at besøge Støvlelandet er faktisk, at opmærksomheden drages bort fra en selv og til en højere skønhedsverden, så det lavere livs tryk svinder hen som en ængstelig drøm ved morgenrødens ankomst. Selv unge udenlandske studerende, der ikke er belemrede med hang til eftertænksomhed, befries efter en måned i Italien for trangen til sensationer og bliver eksperter i måneskinsvandringer.

Et let land at rejse i

Det billede, der blev skabt i 1800-tallet, lever dog endnu i mange udlændinges hoveder og bekræftes tilsyneladende på en kort ferie. Italien er nemlig et let land at rejse i, og befolkningens åbenhed over for fremmede er rørende – i hvert fald uden for de mest knibske turistdestinationer. Rejsende, der gennem regnfyldte østrigske dale kommer nordfra med bilen eller toget, mærker straks, at de er i en anden verden, når de har passeret vandskellet i Alperne. Klimaet er anderledes, solen skinner, og farverne og menneskene er nye. For første gang oplever man den støjende glade munterhed, der fortæller, at man nu er på denne side af bjergene, i Gallia Cisalpina, som de gamle romere kaldte det. Her er man i den verden, der tilhører Middelhavet, og hvor den europæiske kultur blev skabt af mennesker, som var væsensforskellige fra os selv. Skønt masseturismen og EU har ændret meget (alt er blevet dyrere), er Italien endnu Italien. Italieneren har stadig et smil på læben, han er nysgerrig, nøjsom i sin levevis og næsten altid en mester i sit fag, uanset om han er professor, skomager, skrædder eller kok. De italienske landskaber overvælder stadig med deres overdådighed af farver, solen skinner fra en skyfri himmel, køkkenet frister til orgier i pasta, skinke og frutti di mare, de italienske vine forfrisker, og man vil altid længes tilbage efter den alt for korte ferie.

Badedestinationer, du vil elske – og det vil din elskede også >

Den ulykkelige mand, der kun havde en uge

”Men hvor skal jeg begynde, og hvor skal jeg ende?” Italien flyder sådan med gyldne skønhedsdukater, at man bliver ganske ør! Vi husker en ulykkelig mand, der gerne ville se noget i Italien, men kun havde en uges tid til rådighed, og vi hører endnu klangen i hans spørgsmål. Hans fortvivlelse og vores snakke med mange mennesker, som selv efter flere besøg i Støvlelandet kun har fået et overfladisk indtryk, gav os idéen til Ciao-Italien.dk. Men hvad svarede vi manden? At han kunne begynde med denne top 10-liste – det ville i sig selv tage mindst 7 uger.

Drik til bunds, hedder det om Italien – dvs. bliv der så længe som muligt: 7 dage er for lidt, 7 uger er godt, 7 måneder bedre, 7 år bedst!

Italiens tre dele

Indtil 1861 var Italien kun et geografisk begreb. I adskillige århundreder efter Romerrigets sammenbrud havde halvøen været opsplittet i en mosaik af småstater, og de fleste hørte i længere tidsrum under store imperier som Spanien og Østrig. Først efter Frankrigs militære indgriben i 1859 kunne Italien blive til ét land, der selv i dag stadig er ungt og endnu ikke sammenvokset. Den kunstige enhed, man skabte (i stedet for en forbundsstat), har siden givet politisk uro, der øges ved, at rigdommen er samlet i nord, socialismen i midten og fattigdommen i syd.

Italien er derfor ikke bare ét land, men hele tre, hvor livsindstilling, finanser, byer og landskaber er vidt forskellige. Norditalien, fra Alperne til linjen La Spezia-Bologna-Rimini, føles som Mellemeuropa med en tankegang, der ikke er så forskellig fra vores egen. I store, flittige industribyer som Torino og Milano lever man til hverdag næsten som i Danmark og er stærkt påvirkede af centraleuropæisk mentalitet. I Mellemitalien, fra Bologna til lidt syd for Rom, finder vi det landskab, der for nordeuropæere er så charmerende; her ser vi renæssancebyer, vinmarker og olivenlunde, cypresser og pinjer; her lever man af landbrug, håndværk og turisme, og tilværelsens rytme er roligere. Syditalien, fra Napoli til tåen og Sicilien (samt Sardinien), er halvvejs Orienten. Her møder man en helt anden verden med nøgne bjerge, ørkener, larmende folkeliv, armod og et land, som civilisatorisk er århundreder bagud. Meget af Syden har fysiske ligheder med Arabien, og en stor del af befolkningen har mere fremmed end italiensk blod i årerne.

Men lykkefoden er højere

For skandinaver har Mellemitalien altid været den mest attraktive del, og også Norditalien har tiltalt os med sin orden og properhed. Syditalien kan være spændende, men vi frastødes af dolce far niente-indstillingen (det søde driverliv), fordi vi er så forgabte i vores egen gennemregulerede velfærdsstat. Men pyt med, at levefoden er meget lavere end i Danmark; efter få dage opdager man, at lykkefoden er højere. Skønt det er fortidens skatte, vi frydes over i Støvlelandet, er det i nutiden stadig værd at træffe ”verdens lykkeligste mand”, selvom han ikke har en klink. Og husk, at Syden engang var Italiens rigeste kulturområde med store, glitrende byer. Mens den eneste frugtbarhed i dag er menneskets, møder man overalt spor af den civilisation, som engang blomstrede her – f.eks. de udgravede ruinbyer Pompeji og Paestum.

Man skal altså ikke tro, at man kender Italien, fordi man er faret igennem det nordlige og fra bilen har set lidt til det mellemste. Et rigtigt indtryk kræver faktisk fem sommerferier: først en rent turistmæssig opdagelsesrejse, hvor man ser så meget som muligt; dernæst en ferie koncentreret kun om Rom; og endelig en tur til hver af landets tre dele. Du har altså en glimrende undskyldning for at rejse til Italien mindst fem gange.

Oldtid, middelalder, renæssance og barok

Intetsteds finder man så mange maleriske byer med en enestående velbevaret arkitektur og en stemning som i Italien. Firenze, hvor renæssancen fødtes, er næsten ét stort udendørs museum, og kunstelskere bliver hvert år indlagt med symptomer på åndelig forstoppelse. Venedig er med sine kanaler, paladser og sin beliggenhed midt ude i en lagune helt unik og tiltrækker hvert år flere turister end nogen anden by. Rom er verdensstaden, hvis syv høje sammen med Akropolis i Athen er grunden under den europæiske civilisation, og en stor del af kloden er i dag præget af romersk kultur.

I øjeblikkets pragt og århundreders skygge

I disse og mange andre byer får man fyldt lungerne med over 2000 års historie. Her er man i alle tidsaldres land: oldtidens, hvor man kan spadsere med Cæsar gennem Forum Romanum; middelalderens, hvor man i Peterskirken kan kysse pavens fiskerring (hvis man har lyst); renæssancens, hvor man kan sludre med Michelangelo på Piazza della Signoria i Firenze eller sejle i gondol med Tizian i Venedigs Canal Grande; barokkens, hvor man kan slentre med Bernini på Piazza Navona. Det er dette evigt fristende ved at rejse i Italien, at man på samme tid vandrer i øjeblikkets pragt og århundreders skygge. For bare et par generationer siden var et menneskes dannelse ikke fuldendt, før han eller hun havde været på ophold i mindst én af disse tre byer. Men de er blot de allermest berømte. Vi kunne også nævne Bologna, Napoli og Verona – bare til en start. Se storbyerne her >

Italiens underskønne landskaber

Italien rangerer også højt blandt de steder, som naturen har valgt at øse alle sine rigdomme ud over. Hvis man først én gang har set Toscanas smilende bakker, den eventyrlige skønhed ved Comosøens og Gardasøens bredder og scenerierne langs Amalfikysten, vil man altid have lyst til mere. Det italienske landskab er så varieret, at man hele tiden ser noget nyt.

Nede i dalene og op over bakkerne myldrer oliventræerne og ligner feltgrå troppestyrker med glinsende stormhjelme. Næsten overalt i Italien vokser olivenlundene op ad bjergsiderne, mens det grå løv blinker som sølv i solen. Olivenhøsten sker først i november, men så ruller også alt, hvad der har hjul, mod olivenmøllerne. Korkege og kastanjeskove veksler med morbærtræer, der giver føde til millioner af silkeorme, som gnasker sig fede i løvet, inden de forpupper sig i hvidgule kokoner. Hvis man vil opleve vinhøsten, må man bo ude mellem bugnende vinstokke, og et ophold på landet er fornøjeligt; alle er venlige og hjælpsomme, man tvinges til at tale italiensk, og det er en god måde at lære sproget på. Det hårde arbejde, der gennem generationer er lagt i at opbygge terrasserne på skrænterne og dyrke den ofte sparsomme jord, viser, at il dolce far niente slet ikke hyldes af olivenbønder og vinavlere. Det er blot napolitanske lazzaroners livsfilosofi, som antages at gælde for italienere i almindelighed.

Sundt at komme til vejrs

I den varmeste sommertid søger byboerne tilflugt i højdernes kølighed. Allerede i 1800-tallet tog de danske guldalderkunstnere fra Rom ud til småbyerne i Albanerbjergene, og i Norditalien lokker Dolomitterne med grønne bjergsøer og klippeformationer som gotiske katedraler. Oppe på bakkekammen knejser vajende cypresser som riddere med rejste lanser. Vingårde og huse bliver ganske små, menneskene forsvinder helt, og det er sundt at komme til vejrs; selv dalens rigeste mand opdager, at set heroppefra krymper hans ejendom ind til ingenting. At komme op i højden er som at rejse: Hjemme kan man gå og bilde sig selv ind, at man spiller en vigtig rolle, men det går af én, når man kommer ud i verden: På hotellet kan de smile til turisten og være venlige, men når man er borte, smiler de til en ny gæst, og i ens dejlige hotelseng sover nu en anden. Men vi må højere op! Landskabet bliver ligesom bibelsk med stort svungne linjer, vejen bliver stejlere og stejlere, og på toppen knejser pinjerne og breder deres kroner velsignende ud over al herligheden. Se meget mere under regionerne >

Større kunstværker end i noget andet land

Nordeuropæeres hang til regelret orden får os til at glemme, at verdens mest velordnede land, Schweiz, kun har frembragt kukuret, mens det alt andet end velordnede Italien har fostret Leonardo, Michelangelo og Rafael. Her er kunsten steget ned til et folk, der har skabt større værker end noget andet folkeslag. Op imod halvdelen af verdens samlede kunstskatte befinder sig i Italien, og overalt finder man statuer, malerier og andre kunstværker fra antikken, middelalderen og renæssancen.

Ofte skal man se dem i museer og paladser; alene Uffizierne i Firenze, Vatikanmuseerne i Rom og Dogepaladset i Venedig er hver for sig nok til at tage pusten fra en. Men adskillige andre byer lokker også med uvurderlige samlinger, og selv i mindre provinsbyer findes ofte seværdige museer. Og prøv så engang at kigge ind i en lille landsbykirke. Især i Mellem- og Norditalien er der gode chancer for, at det tilsyneladende ydmyge kirkerums vægge og lofter er fyldt med fresker, udført for hundredvis af år siden af berømte mestre.

Opera og gastronomi

Italien er også landet, hvor man omkring år 1600 opfandt operaen, og enhver jævn italiener kender både tekst og musik og kan synge arier og duetter. Men de skønne kunster følges ofte ad, og gastronomien er lillesøster til de andre og fine kunstarter. Og hvorfor skjule det? For en dansker betyder maden på ferien umådeligt meget. En af de væsentligste ting, der gør Italien til landet for enhver, som én gang har besøgt det, er det italienske køkken. Det er så varieret, så let og elegant, og du vil hurtigt opdage, at man visselig ikke lever af pizza og pasta alene. Se meget mere om mad og gastronomi >

Forklaringen på alt: il sole

Forklaringen på næsten alle de fænomener, vi ikke forstår i Italien, hedder il sole! Når man har Italiens sol, kan man leve af en skålfuld pasta, lidt frugt og en flaske vin. Dette er landet, hvor appelsinerne gløder og er billigere end kartofler i Danmark, og hvor den lette vin flyder så rigeligt, at man tidligere måtte hælde den gamle i rendestenen for at få plads i fadene til den nye, som er billigere end øl. Sådan er det at være i et land, hvor man ikke bliver flået i statsafgifter, men kan klare sig for langt færre penge end herhjemme.

Doktor Sol kurerer alt

Italieneren opholder sig mest på torv og gade, så boligindretningen kan se bort fra hygge og hygiejne i nordisk forstand. Han er medejer af domkirke og rådhus og har uden for sin dør alt det, vi andre ser billeder af på en skærm. Børnene i Napoli ville for længst være døde af sygdom og ringorm, hvis ikke dr. Sol kurerede dem, og selv den fattigste har lov at sidde i solskinnet på kirketrappen og bede om et par mønter. Klimaet smitter faktisk af på hele livsførelsen: Man føler sig lettere og får lyst til at kaste sig ud i tilværelsen og nyde godt af alt, hvad den har at byde på. Det gør italienerne – og det har en afsmittende virkning på alle, der oplever det. Man keder sig aldrig i selskab med en italiener. Han elsker livet og forstår at få det bedste ud af det, og han har en evne til at få andre til at more sig. Så nyd kun hans selskab, hvis du får lejlighed til det.

Se vejrudsigten lige nu og den kommende uge >

Det ægte Italiens små, skjulte skatte

Ud over det postkort-Italien, som turister lader sig nøje med, findes der også et ægte Italien med ånd og sjæl. Utallige dejlige byer og områder ligger upåagtede hen, fordi rejsebureauerne aldrig opdager dem. De fleste turister bliver imidlertid trætte af de berømte seværdigheder, når de et par gange har været på ”den klassiske Italiensrejse”, og ville sikkert gerne se noget, der ikke er andensortering, men blot mindre kendt: de mere ydmyge lokaliteter med deres hverdag og beskedne skønhed. Altid er der en duomo med et sprukkent, århundredgammelt træloft, men pludselig titter en lille Madonna frem af kalk, som for længst er faldet af i flager. Oppe i koret ses rester af en bibelsk fresko, hvor bipersonerne er de mest gribende; det er de mennesker, som levede her, dengang freskoen blev malet, forbavsende ofte af en af de dyre mestre inde fra Firenze, Siena eller Venedig. Lillebyens moderne liv foregår på torvet, hvor mændene diskuterer politik og fodbold, på rådhuset, der engang var sæde for podestà'en (dommeren), men i dag er blevet til kontorer med papirkurve, hvor sagerne syltes, og ved den lille aviskiosk med kulørte ugeblade.

Gemmesteder for liebhavere

På de mest afsidesliggende steder kan man finde landsbyer, hvor man bliver betragtet som en marsmand, der lige er landet med sin flyvende tallerken. De er det perfekte refugium for liebhaveren, som gerne vil prøve noget andet end det sædvanlige på bekostning af komforten. Når man spørger efter et albergo, et hotel, bliver man straks selv spurgt om, hvem man vil besøge. Ingen kan nemlig forestille sig, at man kommer her forbi, hvis man ikke har fastboende familie eller venner. Den første skepsis svinder snart, og man indlogeres i et lille osteria med en trind værtinde, pølse-guirlander under loftet og vintønder ved væggen. Bliver man rigtig gode venner med værtsfolkene, henter de en flaske vino santo; den får kun de sande venner! Husk at bringe offeret til vinguden Bacchus ved at dryppe lidt vin på gulvet – så sørger han for, at du atter en dag får lov at drikke italiensk vin i selve Italien. Selvom store dele af Støvlelandet ikke længere er særlig poetisk, kan man stadig finde det autentiske liv i sådanne småbyer.

Beslutningen er taget

Du har taget din beslutning – rejsen skal gå til Italien. Og nu må du ikke snyde dig selv for forventningens glæde. Mange dejlige timer tilbringes i selskab med Ciao-Italien.dk, med rejsebøger og landkort, mens du vælger destination, sætter kryds ved alle de ting, du må se, og booker billetter til seværdigheder. Hvis du vil have fuldt udbytte af rejsen, så find på biblioteket den litteratur, der beskriver netop de lokationer og seværdigheder, som interesserer dig mest. Så har du en fin baggrund for tingene og kan næsten betragte dem som gamle, fortrolige kendinge. Da vi første gang besøgte Rom, kendte vi paladsernes, kirkernes, fontænernes og gadernes navne og beliggenhed og fandt rundt som i barndommens by. En meget større oplevelse, end hvis alle disse hundreder af indtryk pludselig styrter sig over en.

Rejs så let som muligt

Når rejseplanen er færdig, pas, kreditkort og valuta i orden, fly- eller togbilletter købt og entré til museer og oplevelser booket, mangler du kun at pakke bagagen. Hvad du pakker ned afhænger af årstiden, men én ting er sikker: Du skal ikke medbringe for meget. Man kan spare sig selv for det utroligste ved selv at kunne bære sin egen kuffert, især i Syditalien, hvor taxichaufføren tit vil forlange fantasibeløb for at give en hånd. Fra maj til september får du kun brug for den letteste påklædning, og en frakke vil kun være til besvær. Det er dog fornuftigt at medbringe en jakke eller bluse – kirker (og visse museer) kræver tildækning, og i bjerge kan man opleve en temperaturforskel på 30 grader. I øvrigt vrimler byerne med lækre modebutikker, og da skatter og lønninger er på et mere normalt niveau, er alting ofte billigere end i Danmark.

Rejse skal du jo heldigvis, så sæt dig til rette i kabinen eller kupéen, lad flyet, toget eller bilen fare frem, lad alle bekymringer blive tilbage, kast alt det kedsommelige overbord, stræk vingerne som en fri fugl, og rejs så, som man siger, med Gud og kom hjem med Vorherre.

Nu er du i Italien

Omsider er du i Italien! Forhåbentlig har du haft en behagelig rejse og har fået et godt hotelværelse. De berømte seværdigheder kan du se mere om under storbyferie og regioner, men begynd med en slentretur rundt i kvarteret. Hvis hotellet ligger i en ældre bydel, vil du opleve det første eventyr, allerede når du går ud. Du kan nemlig ikke undgå at komme gennem krogede gader, hvor du hvert øjeblik må standse og beundre et eller andet vidunder: et springvand, en balkon, et palads (ethvert ordentligt hus i Italien er et palazzo) – og gennem paladsets port ser du antikke statuer, blomstrende oleandre i en romersk sarkofag med pragtfulde relieffer eller en plaskende, middelalderlig fontæne.

Et sted bærer en port en dørhammer så dejlig, at du ikke kan løsrive dig – og så Madonnabilledet dér på hjørnet og jerngitteret for vinduet (som ikke er anbragt for at holde Romeo fra Julie, men af forsvarshensyn). Ved kirkedøren ligger stodderen svøbt i sin lasede jakke, håndværkerne arbejder udenfor til sent om aftenen i stedet for i deres mørke hule af et værksted, og i porten sidder blomsterpigen og bliver kurtiseret af en carabiniere (politibetjent). I salumeriaet (charcuteriet) med skinker og pølser hængende ned fra loftet snakker slagteren udskæringer med madammerne, mens Madonna holder vagt mellem skinkerne, og foran tobaksbutikken sidder et blåt skilt med et hvidt T.

Vasketøj fra mur til mur

I de snævreste smøger hænger vasketøjet til tørre fra mur til mur, og konerne vender hjem fra torvet belæssede med kød, fisk, grøntsager og vin i nettene. Børn farer rundt i leg og slagsmål, og skældende stemmer fra åbne vinduer blander sig med gadesælgernes skrål. Unge præsteelever klædt i sorte kjoler ser sig om i små grupper, to og to blafrer hastige nonneslør i vinden, og en tiggermunks sandaler klaprer over fortovets fliser. Du vil se hele boglader på fire hjul, og af og til kan man finde noget værdifuldt for ingen penge. Avissælgerne råber med dagens sensationer, og bladene læses med ivrighed og fordybelse.

Ud for restauranter og hoteller er stillet borde, dækkede og parate, og fodgængerne går pænt udenom. Tjeneren bringer husets vin i en fiasco, en buttet flaske indspundet i sivblade; den står i et lille vuggende stativ, så man let kan hælde af den, da den i fyldt stand er for besværlig at manøvrere. Hvis du ser en præst eller en officer spise på et trattoria, kan du være sikker på, at maden og vinen er både god og rimelig i pris – gå trygt derind.

Varme kastanjer og kolde meloner

Om efteråret sidder mænd og kvinder på gadehjørnerne med trækulsbækkener og rister kastanjer, som de har samlet i omegnen, og som smager pragtfuldt, glovarme og dyppede i salt. Om sommeren sælges læskende cocomeri, vandmeloner, der er flaskegrønne udenpå, ildrøde indeni og en billig fornøjelse. I Napolis og Palermos gamle gader udskæres og spises på stedet kogte kalvemaver og kæmpesøstjerner. Varme artiskokker og rygende hede blæksprutter falbydes side om side med muslinger og søpindsvin, der slubres ned som østers dryppet med citronsaft. Helstegte pattegrise og gedekid hænger ude på gaden, mens bjerge af mørkerød tomatpuré truer med at styrte sammen.

Tiggerne kommer man ikke udenom, især ikke efter at Østeuropa blev lukket ind i EU. De professionelle, ofte sigøjnere eller rumænere, har deres faste stader overalt, hvor turisterne færdes. Men foruden dem er der alle de virkelig fattige, der prøver at opretholde en eksistens ved at tigge og stjæle, sove her og der i det fri og vaske sig i fontænerne. Kontrasten mellem de bugnende butikker, caféernes elegante publikum og stodderen på kirketrappen er sørgeligt stor.

Tilladt at være fattig

Men husk, at det i Italien endnu er tilladt at være fattig. Mens fattigdom i England er noget, man ikke taler om, og som man ligesom fæle sygdomme selv er skyld i, som i Tyskland er forbudt, og i Skandinavien en lidelse, man kureres for på andres bekostning, er den i Italien en af de skønne kunster. En tigger kan sagtens klare sig, hvis han blot hver dag tjener nok til et stort brød, en halv liter vin og på en god dag også en skive skinke, en frugt og altid de uundværlige cigaretter. Italiens sociale problemer er ikke nær så bitre som i lande med regn, blæst og kulde.

Alt dette og meget mere møder du, når du går til og fra dit hotel. Men allerede når solen nærmer sig zenith, dør livet hen. Skodderne lukkes tæt for vinduerne, butikkerne låses af, arbejderne lægger sig i skyggen og døser, og også turisten bør tage et lille hvil på hotellet.

Tilværelsen flyder sammen i la passegiata

Sidst på eftermiddagen, ved 17-18-tiden, flyder tilværelsen sammen i la passegiata, den traditionelle spadseretur på hovedgaden. Livet pulserer nu endnu stærkere end om formiddagen, men det er en anden slags liv: Det er promenade- og cafétid. Alle skal ud for at se og ses, for at beundre eller kritisere. Fortovscaféerne er stopfyldte, og det er svært at få bord, da de heldige godt kan blive siddende i flere timer med en aperitif eller espresso. Hver by har sit mondæne strøg. I Venedig er det Markuspladsen med sine store caféer, i Firenze er det Via de’ Tornabuoni med alle de kendte modehuse, i Milano ”La Galleria” med de glasoverdækkede passager, og i Roms Via dei Condotti og Via Vittorio Veneto ligger den ene berømte café efter den anden. Strømmen glider langsomt frem og tilbage, man hilser på venner, diskuterer moder og ser og bliver set.

De mest velklædte mennesker i verden

Intetsteds vil du se så mange velklædte og velsoignerede mennesker som i strøgtiden i Italien. Herrernes skjorter er blændende hvide, og deres silkehabit ser altid ud, som om den bæres første gang. Alt satses på at tage sig godt ud på gaden, hvor man bliver betragtet og diskuteret. Elegante, smykkebehængte damer, klædt efter den sidste mode, går side om side med unge kvinder, der måske har brugt hele månedslønnen på deres påklædning. Den afslappede unge pige, du om formiddagen har set med indkøbskurv over armen, i bare ben og klipklappere, er næsten uigenkendelig, når hun sammen med veninderne passerer dit bord om eftermiddagen. Med kunstfærdig frisure, kølig makeup og i en chik kjole med vovet dekolletage tripper hun nu forbi dig på høje hæle eller med en udspekuleret, raffineret sandal, der fremhæver de nylakerede tånegle. Kjolen er flunkende ren og nystrøget, og hun passer på den. Af frygt for krøller sætter hun sig ikke ned i en bus eller sporvogn, og når hun kommer hjem, hænges kjolen straks på bøjle, så den er fin til næste promenade.

Flirt og dristighed i luften

Der er flirt og dristighed i luften, latter og stærke parfumer, skønne italienske biler, der spinder forbi på kørebanen, og blomstersælgersker med gardenier og violer. Først midt på aftenen, når de skrigende svaler ikke længere tegner deres arabesker mod himmelen, bryder man op for at køre eller gå hjem til den sene aftensmad. Da er dagslyset allerede væk, for når solen går ned, kommer mørket pludseligt uden skumringstime.

Når du er blevet mæt af indtryk fra oldtidens Italien og fra museernes uudtømmelige kunstskatte, så drys rundt i gaderne og betragt dette folkeliv, som i så høj grad leves under åben himmel. Når du en skønne dag, dvs. en meget uskøn dag, nu er rejsen jo snart forbi, igen sætter dig til rette i kabinen eller kupéen for at drage bort fra Italien, dit andet hjem, og mod nord til dit første hjem, vil du huske disse indtryk så stærkt som nogen seværdighed.

Ciao-Italien.dk er en kærlighedserklæring

Italien er for længst beskrevet i tusindvis af bøger, og der vil altid udkomme nye, forfattet af de bedste kunsteksperter, arkæologer og historikere. Dem vil vi ikke forsøge at konkurrere med – Ciao-Italien.dk skal kun introducere Støvlelandet for dig og forhåbentlig guide dig til at få mest muligt ud af din ferie. Vi giver vores råd med en vis ret, da vi adskillige gange har været så heldige at opholde os under Italiens himmel.

Sitet skal for det første give dig lyst til at se Italien og før ferien være som en ven, du sludrer med om det kommende eventyr. For det andet skal det under ferien være vennen, der ledsager dig; det skal følge dig på dine vandringer mellem duomi, palazzi og cypresser og være nær, når du er til kunstens højtidsfest hos de store mestre, dér, hvor man først lærer, hvad kunst er. For det tredje skal sitet efter ferien gemmes i favoritlisten, så du på en sludfyldt efterårsaften, når regnen pisker, eller om vinteren, når sneen fyger, kan klikke vennen ind på din skærm, og vi hyggeligt kan hviske til dig om de glade dage i Italiens sol.

Uanset hvordan du bruger Ciao-Italien.dk, er sitet en kærlighedserklæring til den elskede, til Italien. Landet, hvor den unge, fuld af liv, begejstret svinger sit glas; hvor den modne kommer og suger til sig med større indsigt end tidligere; og hvor den ældre med hjertet fuldt af vemod og bevæget lykke går sin pilgrimsgang til ungdommens og manddommens kære steder. Men selvom sitet er en kærlighedserklæring, er vi ikke jaloux; tværtimod deler vi gerne elskerindens gunst med læseren, der dog må huske én ting: Italien er ingen kokette, men en skøn og ædel kvinde, som først gengælder bejlerens følelser, når hun mærker, at hans kærlighed er ægte, og at han fuldt ud forstår hende.

Til syvende og sidst må enhver bog og ethvert website om Italien blive personlig og subjektiv: Stofmængden er gigantisk, og der må vælges og vrages. Men det er jo gennem det subjektive, man nærmer sig sandheden; måske er det endda den korteste vej til den. Vi håber derfor, at vores valg kan blive små nøgler til rummene bag den facade, turisten normalt oplever. Ligesom manden, vi nævnte tidligere, kan du begynde med at se vores Top 10-liste over rejsemål.

Billetsamarbejde

Ciao-Italien.dk samarbejder bl.a. med billetplatformen Tiqets, hvor du kan købe prioriterede entrébilletter til adskillige berømte seværdigheder og ofte samtidig spare penge. Køerne kan være alenlange, så medmindre du ligefrem nyder at vente foran museer, slotte, arkæologiske udgravninger, forlystelsesparker osv., er det en god idé at booke adgang på forhånd.

© Ciao-Italien.dk