• Forsiden |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Marche – Italien i miniformat

Marche er Italien en miniature – et udpræget bjergland med Appenninernes over 1500 meter høje toppe, indimellem afbrudt af små floddale med middelalder- og renæssancebyer, og smukke strande langs den 180 kilometer lange Adriaterhavskyst. I hundredvis af år var Marche en del af Kirkestaten, der er aldrig sket noget historisk af betydning, og overalt mærkes roen. Antallet af turister er langt lavere end i naboregionen Toscana, og priserne på hoteller og restauranter er mere rimelige. Det eneste minus er, at en stor del af kysten er ødelagt af moderne betonhoteller. Marches virkelige perler finder man inde i landet: berømte Urbino, uberørte Ascoli Piceno og operabyen Macerata. Marches danske navn er Markerne – nemlig i samme betydning som i Danmark, altså grænseland. Følg med på en tur fra nord til syd (se kort over Marche længere nede):

Renæssanceperlen Urbino

Helt i nord ligger Urbino, som er et absolut must see i Marche, og den gamle romerske by, der knejser helt omgivet af fæstningsværker oppe på en bjergtop, er som regel også den første, turister besøger. Urbinos navn er ubrydeligt forbundet med hertug Federico da Montefeltro, den store feltherre og mæcen, der i 1400-tallet gjorde Urbino til den fuldendt harmoniske renæssancestad, hvor han ligesom Lorenzo il Magnifico i Firenze samlede tidens dygtige kunstnere, arkitekter og videnskabsmænd i en slags renæssance-tænketank. Universitetet fra 1506 er stadig omdrejningspunktet for byens liv.

Palazzo Ducale

Urbinos største seværdighed er det noget dystre hertugpalæ, Palazzo Ducale, der færdigbyggedes i renæssancestil i 1482. Se først paladset udefra – det bedste overblik fås fra den arkadesmykkede Corso Garibaldi, som ender i den centrale Piazza della Repubblica. Bagefter må du endelig smutte indenfor og se paladset og Marches regionale museum med værker af bl.a. Rafael, Luca Signorelli og Piero della Francesca. Adgangsbilletter kan på forhånd købes her >

Fra Piazza della Repubblica fører Via Rafaello mod nordvest, og i nr. 57 ligger Rafaels Hus, hvor mesteren fødtes i 1483. Huset er i dag museum. Hvis man i stedet drejer mod sydøst ad Via Vittorio Veneto, når man til Piazza Duca Federica med Urbinos rådhus, den udvendigt lidt strenge, men indvendigt pragtfulde domkirke, samt en ægyptisk obelisk fra det 6. århundrede f.Kr. I Via Barocci rummer San Giovanni-kirken et væld af dejlige fresker. 2. søndag i august hædres Federico da Montefeltro med optog i renæssancekostumer, ridderturneringer osv. Bilkørsel er generelt vanskelig i Urbino, så det tilrådes at benytte f.eks. den store parkeringsplads på Piazza Borgo Mercatale. Herfra er der elevator op til selve byen. Turistkontoret findes i Via Puccinotti 3.

Marches strande

Marches Adriaterhavskyst er fuld af badebyer, der kun lever i to-tre måneder hver sommer. I nord ligger det velholdte Pesaro, der – foruden at være Gioacchino Rossinis fødeby – også er en kendt badedestination med fine, børnevenlige strande, hvor badegæsterne ligger som sild i en tønde. Derudover byder Pesaro på en smuk bykerne og en lang promenade, der desværre delvist er ødelagt af betonhoteller og andre skrammelbyggerier, som ligner noget fra et socialistisk paradis. I august og september afholdes Rossini Opera Festival, der helt og holdent er dedikeret til Rossinis operaer. Se mere på www.rossinioperafestival.it. Hans fødehjem, der nu er museum, kan besøges i Via Rossini 34. Efter Pesaro kommer Fano med en stenstrand og en tiltalende gammel bydel og dernæst det kønne Senigallia med middelalderborgen Rocca Roveresca og en pæn badestrand.

Se Støvlelandets dejligste badedestinationer >

Ancona, Marches hovedstad

Midt på Adriaterhavskysten ligger Marches hovedstad, den gamle græske koloni Ancona, som blev grundlagt i det 4. århundrede f.Kr. på en klippehalvø, der skyder sig ud i Adriaterhavet. Ancona blev meget ødelagt under 2. Verdenskrig, men er i dag fuldt restaureret og det mellemste Adriaterhavs største havn, en lokal metropol og en blomstrende industriby. Desværre er byen både beskidt og forhutlet, og det gamle middelalderkvarter byder kun på enkelte seværdigheder.

På den elegante Piazza del Plebiscito, Anconas mødested, ses San Domenico-kirken med værker af bl.a. Tizian og Guercino, og herfra er der kun få skridt til Corso Mazzini og 1500-talsspringvandet Fontana del Calamo. I Via Ciriaco Pizzecolli ligger San Francesco delle Scale, hvor det er umagen værd at smutte op i tårnet, og i nærheden ses Palazzo degli Anziani, der er en del af Anconas universitet fra 1200-tallet. Museo Archeologico Nazionale delle Marche i Via Ferretti 6 byder på fornemme græske og etruskiske oldtidsfund (af hensyn til kronologien bør besøget indledes på øverste etage), og i Via Tiziano 50 lokker Museo Tattile Statile Omero med skulpturer, som man må berøre. Anconas bedste shoppinggade er Corso Garibaldi, men den største seværdighed er den romanske domkirke i græsk korsform, San Ciriaco på Piazzale del Duomo, helt ude på spidsen af halvøen (se foto) med en pragtfuld udsigt over havnen og Adriaterhavet. Nede på selve havnen knejser Trajanbuen fra år 115 og minder om Romerrigets magt.

Grotte di Frasassi

I bjergene ved byen Genga, 65 kilometer sydvest for Ancona, fandt man i 1971 Europas største drypstenshuler, Grotte di Frasassi, hvor man efter en timelang tur gennem 1500 meter lange gange med en konstant temperatur på 14 grader kommer til den store sal fyldt med farverige stalaktitter og stalagmitter (drypsten). Book billetter på www.frasassi.com.

På vejen fra Ancona passerer man den lille, hyggelige middelalderby Jesi, der er mest kendt for, at den senere tyske kejser og konge af Syditalien og Sicilien, Frederik 2., fødtes midt på domkirkepladsen i år 1194. Pladsen bærer i dag hans navn, Piazza Federico II, og rummer også renæssancepaladset Palazzo della Signoria.

Monte Conero-nationalparken

Få kilometer syd for Ancona begynder Parco Naturale del Monte Conero, der er en helt anden verden og et af de få uspolerede kystområder i Marche. Her findes Marches bedste strande, fra de gamle, pittoreske fiskerbyer Sirolo og Numana og helt ned til det vulgære Porto Recanati syd for parken. I Sirolo, der ofte er værtsby for Miss Italia-konkurrencerne, er den gamle bydel omgivet af bymure og byder på fornemme panoramaer over Adriaterhavet.

Fløj Jomfru Marias hus til Marche

I 1200-tallet fløj udholdende engle Jomfru Marias hus fra Nazareth og anbragte det på Piazza della Madonna i Loreto, omkring 30 kilometer syd for Ancona. Her står nu basilikaen Santuario della Santa Casa, der hvert år besøges af tusinder af katolske pilgrimme, især på Jomfruens fødselsdag 8. september. Pladsen rummer også en fontæne af Maderno samt Palazzo Apostolico med et pinakotek. Første søndag i september afholdes hestevæddeløbet Corsa del Drappo, der svarer til Sienas Palio, og i hvilket Loretos ni kvarterer kæmper om sejren. Husk at smutte en tur forbi Loretos naboby, Recanati, hvor man i Via Leopardi 14 kan se digteren Leopardis fødehjem.

Syd for nationalparken ligger badebyerne Grottamare og San Benedetto del Tronto, begge med fine, familievenlige sandstrande og nydelige strandpromenader.

Operafestspil i Macerata

Middelalder- og barokbyen Macerata ligger charmerende på en bakketop midt i Marche, og bag de gamle 1300-talsmure er byen hjemsted for en af verdens mest berømte operafestivaler under åben himmel. I 1820'erne byggedes i Viale Pantaleoni det klassicistiske sportsstadion Arena Sferisterio, der fra midt i juli til midt i august danner den skønne ramme om Sferisterio Opera Festival, udendørs operafestspil med verdens største sangere. Giuseppe Verdis Aida blev første gang opført i Macerata i 1921. Byens vigtigste seværdigheder finder man på den trekantede Piazza della Libertà: barokkirken San Paolo Apostolo, universitetet, som er fra 1200-tallet og et af Marches ældste, samt det elegante 1700-talsoperahus Teatro Lauro Rossi med klokketårnet Torre Civica.

Pladsen, der også rummer Maceratas turistkontor, er udgangspunkt for shoppinggaderne Corso Matteotti og Corso della Repubblica. For enden af sidstnævnte finder man de tre seværdige museer Museo Civico (med romerske og picenske artefakter), Museo delle Carozze (hestevogne) og Pinacoteca (renæssancekunst). Ligesom i andre af Marches byer er kørsel meget besværlig, og det anbefales at parkere uden for bymuren, f.eks. på den store Parcheggio Garibaldi langs Via due Fonti.

På en bjergtop sydvest for Macerata ligger den lille kurby Sarsano med en malerisk gammel bydel med snævre gader og røde murstenshuse. Det er umagen værd at smutte en tur op på Piazza Alta allerøverst; i klart vejr er udsigten over Marche vidunderlig.

Ascoli Piceno og Marches smukkeste plads

Og så er vi nået til turens sidste punkt, middelalderstaden Ascoli Piceno, hvis navn stammer fra picener-stammen, som grundlagde byen omkring 900 f.Kr. Ascoli Piceno gemmer sig i en afsides dal mellem floderne Tronto og Castellano, helt nede i Marches sydøstlige hjørne, og er i modsætning til Urbino ikke fuld af turister. Alligevel er den en af Marches mest indtagende byer, og her finder man regionens smukkeste plads, den stemningsfulde Piazza del Popolo, der overalt er dækket af skinnende travertinersten og nærmest udgør Ascoli Picenos dagligstue. Langs den vestlige langside troner det skumle 1700-talsslot Palazzo dei Capitani, og på nordsiden ligger den smukke San Francesco-kirke, som blev opført efter et besøg af den hellige Frans af Assisi og er bygget sammen med den toscansk-inspirerede renæssance-loggia, Loggia dei Mercanti, hvor uldhandlerne tidligere havde deres boder. Inde i kirken hænger et 1400-tals-kors, der mirakuløst overlevede en brand i paladset i 1536 og to gange siden har dryppet blod.

Passegiata og stævnemøder

Sidst på eftermiddagen er Piazza del Popolo scene for den traditionelle aftenspadseretur, La Passegiata, og i skumringen for de unges stævnemøder. Imens indtager turister restauranterne langs pladsens østside og spiser fritto misto all'ascolana, grillet lammekød med oliven, squash og artiskokker, akkompagneret af den lokale rødvin, Rosso Piceno Superiore.

Få skridt mod sydøst ligger Piazza Arringo med rådhuset og Marches næststørste galleri, Pinakoteket, der byder på over 400 værker af Tizian, Rembrandt og mange andre. Piazza Arringo rummer også Museo Archeologico med artefakter fra bl.a. picenerne, og på østsiden knejser den flotte, oprindelig gotiske domkirke med et baptisteri. Lige foran rådhuset ses en yndig fontæne med en delfin og havheste.

Il Vecchio Quartiere

Men hele Ascoli Picenos gamle bydel, Il Vecchio Quartiere, der omfatter kvarteret mellem romernes hovedfærdselsåre Corso Mazzini og Tronto-floden, er faktisk seværdig. Fra Piazza del Popolo går man ad Corso Mazzini, drejer til højre ad Via delle Torri, og når i Via delle Donne til den gotiske San Pietro Martire-kirke, som gemmer på en torn fra Kristus’ tornekrone.

Smut over grænsen til Toscana og nyd flere dejlige byer >

Herfra er der ad den smalle Via dei Soderini med mange gamle huse få skridt til det 40 meter høje Torre degli Ercolani, som er et af de få tilbageblevne af Ascoli Picenos 50 middelaldertårne. Lige nord herfor ses Ponte Solestà, den gamle romerske bro, der med en enkelt bue spænder 21 meter over Trontofloden. 2. lørdag i juli og 1. søndag i august afholder Ascoli Piceno Marches største middelalderfestival, Torneo della Quintana, med tusinder af mænd i panser og plade og kvinder i fløjl og blonder. Festivalen kulminerer med en ridderturnering, hvor det gælder om at angribe en træfigur, som forestiller de arabiske røvere, der i middelalderen plagede Marche. Man kan parkere i Parking Saba, Via Porta Torricella 7, lige syd for bymuren.

Parco Nazionale dei Monti Sibillini

Længst inde i Marches mest uvejsomme bjergområde ligger Parco Nazionale dei Monti Sibillini med 2000 meter høje bjergtinder omgivet af mytiske dale og ældgamle landsbyer. Parken er et paradis for naturelskere med gode vandrestier og små herberger med spisesteder. Se mere på www.sibillini.it.

Snup nu den badeferie, som du allerede havde fortjent sidste år >

Vejret og klimaet i Marche

Marches skønne vejr og klima indbyder virkelig til badeferie. Foråret er som regel mildt, og overalt ses blomstrende valmuer. Om sommeren kan vejret blive meget varmt, navnlig i juli og august, men ved strandene langs kysten nyder man godt af forfriskende havbriser, ligesom der altid er køligere i bjergegnene. Sommeren i Marche føles til tider næsten tropisk, og lige indtil slutningen af september kan man bade i Adriaterhavet. Om vinteren falder der ofte sne, og i de Sibyllinske Bjerge nær grænsen til Umbrien kan man nogle år stå på ski.

Mad og gastronomi i Marche

Marches gastronomi skiller sig ikke på nogen måde ud, men er autentisk og en slags gastronomisk rejse gennem Mellemitalien, præget af de meget forskellige køkkener i naboregionerne. Her mødes Emilia-Romagnas raffinementer med Abruzzos landlighed. I kystbyerne spiller fisk en stor rolle, og alle ordentlige restauranter har et rigt udvalg af havets frugter, f.eks. marinerede ål og brodetto, en slags fiskesuppe med krebs, krabber, rejer, blæksprutter og friske fisk serveret med stegt landbrød. En anden specialitet er vincisgrassi, lasagne med både oksekød og kylling. Vinproduktionen koncentreres især om den lette og tørre hvidvin Verdicchio, men syd for Ancona produceres også den røde Conero.

© Ciao-Italien.dk