• Forsiden |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Pisa og de underskønne mirakler

Smukke Pisa er en mystisk by. Provinshovedstad, men ikke en rigtig storby. Universitetsby, uden at være intellektuel. Toscana, men ikke det rigtige Toscana. Og hvis arkitekten Bonanno dengang i 1100-tallet havde haft bedre styr på at pilotere, ville Pisa ikke være så berømt. Nu har ethvert barn hørt om Det skæve Tårn i Pisa, og hvert år vælter to millioner turister ud af busserne og fotograferer tårnet og de andre underværker på Campo dei Miracoli, mens de lægger enorme summer i de vulgære souvenirbikse. Alligevel er det, som om folk i Pisa ikke interesserer sig synderligt for den pragt, der omgiver dem. Uanset om hele verden bekymrer sig for, om tårnet nu hælder en centimeter mere eller mindre, er pisaneren ligeglad. Han interesserer sig mere for penge og møder turisterne med sarkastisk overbærenhed. Pisa er ikke længere "la città morta", den døde by, som lord Byron kaldte den, men myldrer med livsglade studerende fra byens ældgamle og ansete universitet. Af samme grund er Pisa relativt billig, man bliver ikke flået på restauranterne, og bortset fra ved Det skæve Tårn er der flere indbyggere end turister. Noget helt usædvanligt for Toscanas berømte byer.

Campo dei Miracoli – Miraklernes Eng

Pisas største seværdigheder ligger i byens nordlige udkant og er pænt og ordentligt samlet på et grønt tæppe, der kaldes Campo dei Miracoli, Miraklernes Eng. Her findes Italiens mest sublime koncentration af romansk arkitektur og det mest misbrugte motiv på postkort fra Toscana: De fire arkitektoniske vidundere Det skæve Tårn, domkirken, dåbskapellet og Camposanto Vecchio – alle sammen med rolige, fornemme flader i sorthvid marmor. Uden disse ville Pisa bare være en af de italienske byer, man rejser igennem og ikke kan skelne fra alle de andre. Køb en samlet billet til alle miraklerne >

Det skæve Tårn

Slå dig ned på det grønne tæppe og nyd seværdighederne. Foran dig står beviset på Pisas storhedstid: Campanilen, Det skæve Tårn, som er så smukt, at det ville være berømt, selv hvis det ikke havde været skævt. Domkirken manglede et klokketårn, og byggeriet begyndte i 1173. Men efter kort tid gav den sumpede undergrund efter, og arbejdet blev standset. Først 200 år senere blev det genoptaget med den defekt, der skulle blive Pisas største seværdighed og en af de kendteste attraktioner i hele verden. I den ene side er Det skæve Tårn 56,6 meter højt, i den anden kun 55,8, og når man stiger op ad de 294 trin, føles det som i Det skøre Hus i Tivoli. På hver etage kan man gå ud mellem søjlerne, og man føler sig nærmest suget mod afgrunden – især fordi der kun er rækværk på den øverste etage. Herfra foretog Galileo Galilei, der blev født i Pisa i 1564, sine forsøg med legemers fald mod jorden.

Hældningen var i år 2000 vokset til 5 meter, og tårnet blev afspærret. Men med store kontravægte og en investering på 100 millioner kroner er det lykkedes at reducere den med 40 cm, og Det skæve Tårn er igen åbent for turister – dog kun 30 ad gangen. Masseturismen har medført, at køen kan være alenlang, og det er derfor yderst fornuftigt at forudbestille hurtigkø-billetter >

Domkirken

Ved siden af Det skæve Tårn står Pisas domkirke, der hælder 25 cm og med sine utrolige proportioner og fire søjlerækker oven på hinanden er en af de skønneste i Italien. Ligesom tårnet er domkirken bygget af Bonanno, og selvom han ikke magtede at pilotere, var han en kunstner. Engang var domkirken verdens største, og med sine grønne og flødefarvede linjer har den dannet skole for utallige romanske kirker i Toscana. Interiøret er lige så betagende: Her lå den romerske kejser Hadrians villa, og mange af de 68 indvendige søjler stammer herfra.

Bonanno havde oprindeligt udført fire pragtfulde bronzedøre, men de tre brændte i 1595, og kun den, der med sine vidunderlige relieffer vender mod tårnet, er tilbage. Bonanno var også mester for domkirkedørene i Monreale på Sicilien og dermed en af historiens første kunstnere, der rejste til et fremmed land for at arbejde.

Verdens skønneste prædikestol

I midterskibet, der dækkes af et forgyldt kassetteloft, ses til venstre domkirkens juvel, marmorprædikestolen fra 1311, som Giovanni Pisano brugte ni år af sit liv på, og som man i Pisa kalder verdens skønneste (men sig det aldrig til en mand fra Siena).

Også prædikestolen brændte i 1595, men blev i 1926 rekonstrueret med alle de stumper, man kunne finde. Overalt prydes den af fantasifulde relieffer som kvinden, der ammer to børn – kvinden er den katolske kirke, og børnene er Det gamle og Det nye Testamente. De tre statuer, der bærer prædikestolen, er Tro, Håb og Kærlighed.

Galileis lampe

Ud for prædikestolen hænger Galileis lampe, som distraherede den lærde mand under gudstjenesten i 1583. Ved at sammenligne de små skåles svingninger med sit pulsslag opdagede han pendulets isokronisme. Men ind imellem nød Galilei de skønne munkestole, ærkebispestolen og kunstværkerne, især Andrea del Sartos alterbillede, Den hellige Agnes, og Giambolognas englekandelabre og store marmorkrucifiks på højalteret. Mosaikkerne i halvkuplen er af Cimabue og viser Kristus mellem Maria og evangelisten Johannes. Domkirken skæmmes kun af én ting: Giuliano Vangis moderne alter og prædikestol, der blev installeret i 2001.

Fik fingre hugget af for at stjæle ost

Bagest i højre tværskib ses kapellet for Pisas skytshelgen, Skt. Ranieri, og da han døde i 1160, ringede alle byens kirkeklokker, selvom ingen havde rørt dem. Hvert år 16. juni udstilles hans knogler for det begejstrede publikum, men der mangler to fingre: Ranieri blev nemlig grebet i at stjæle ost og fik derfor to fingre hugget af. Straffen virkede efter hensigten, og den tyvagtige mand stjal aldrig ost igen.

Til venstre i samme skib hviler den tyske kejser Henrik 7., som i 1313 midt under forberedelserne til en krig mod Pisas forhadte dødsfjende Firenze døde af malaria. Lige siden har pisanerne hvert år holdt sørgemesse i domkirken på hans dødsdag.

Dåbskapellet – Pisas tredje mirakel

Foran domkirken står det tredje mirakel, det runde dåbskapel Battistero di San Giovanni, der hælder 50 cm, og som Giovanni og Nicola Pisano stod faddere til. Når solen rammer domkirkens facade og kastes tilbage mod dåbskapellets søjler og statuer, ligner det en pavekrone. Den fineste af de fire portaler vender mod domkirken og er fyldt med byzantinske relieffer. Kuplen, som er 18 meter i diameter, bæres af søjler og piller, og rummet er berømt for sit ekko, der gentages 37 gange og skyldes interiørets form og den dobbelte kuppel. Hver halve time demonstrerer kustoden ekkoet, men stik ham nogle småmønter – så gør han det straks. Midt for står det ottekantede dåbsbassin med en bronzestatue af Johannes Døberen, og i Den guddommelige Komedie fortæller Dante, hvordan der blev holdt regnskab med de nyfødte: For hver dreng lagdes en brun bønne og for hver pige en hvid bønne i det dertil beregnede skrin.

Misundelige Siena

Til venstre står Nicola Pisanos sekskantede prædikestol fra 1260, der med sine marmorrelieffer var kronen på Pisas korte, kunstneriske historie. I Siena blev man misundelige, og i 1265 indgik Pisano kontrakt om at bygge en lige så skøn prædikestol til Sienas domkirke. Så længe arbejdet stod på, måtte han højst opholde sig i Pisa to måneder om året og kun ansætte fire elever, af hvilke hans 14-årige søn Giovanni blev den ene.

Camposanto Vecchio

Gemt bag kridhvide marmormure ligger Pisas fjerde stolthed, kirkegården Camposanto Vecchio, som de amerikanske kanoner delvis ødelagde i juli 1944. Bag murene ses de virkelige skatte: Langs indersiden løber fire gallerier dækket af fresker med bibelske motiver og dommedagsscener af store mestre med Orcagnas dramatiske "Dødens triumf" som den ypperste. I midten åbner gallerierne sig mod en have, hvis muld består af 53 skibsladninger jord, der blev transporteret fra Golgata til Pisa i 1188, og hvori byens fornemste borgere blev begravet. Langs væggene står etruskiske vaser, romerske buster og sarkofager. Endnu et must see i Pisa – så køb hellere en samlet billet til alle miraklerne >

Pisas andre seværdigheder

De fleste turister rejser skamløst videre fra Pisa efter at have set Campo dei Miracoli og Det skæve Tårn. Men de kloge bliver mindst én dag ekstra. Og hvis du absolut skal videre med toget straks, så nyd spadsereturen gennem byen til stationen og se seværdighederne undervejs. Kast et sidste blik tilbage på Pisas mirakler og smut så over Piazza Archivescovo bag Det skæve Tårn, forbi ærkebispens palads og til højre ad Via della Faggiola og Via Dalmazia. Et øjeblik efter står du på Pisas gamle centrum, den skønne Piazza dei Cavalieri, der blev udsmykket af Vasari i 1500-tallet. Foran dig knejser Palazzo dei Cavalieri, der nu er sæde for eliteuniversitetet Scuola Normale Superiore, med en smuk dobbelttrappe og buster af toscanske storhertuger. Ud for paladset står en statue af Cosimo 1. og en fontæne, hvor de studerende driver den af. Til venstre for paladset ses barokkirken Santo Stefano, der blev tegnet af Vasari til Skt. Stefanriddernes orden, som stiftedes i renæssancen for at bekæmpe tyrkerne og på sine kapper havde et rødt silkekors. Inde i kirken opbevares trofæer, der blev erobret fra barbarerne.

Sultens Tårn og storhedstiden

Til højre for paladset, dér, hvor Palazzo dell'Orologio ligger i dag, stod Torre della Fame, Sultens Tårn, som blev nedrevet i 1688 efter en drabelig historie. I middelalderen var Pisa en de fire berømte italienske sørepublikker (de andre var Amalfi, Genova og Venedig), der rivaliserede om magten i Middelhavet og bekrigede de arabiske pirater. Sardinien, Korsika og Mallorca blev erobret, og efter en sejr over araberne i 1063 hjembragte Pisas flåde et så kostbart krigsbytte, at man begyndte opførelsen af domkirken. 120 galejer fra Pisa deltog i det første korstog i 1099, og i 1136 knuste pisanerne konkurrenten Amalfi. Sejrene havde dog vakt misundelse i Genova, og en ny krig begyndte. Men i 1282 blev genovesernes skibe sat i brand, og en regn af sølvpile med Pisas røde farver blev sendt ned over fjenden. Pisa var på toppen af sin magt, og de fleste af byens pragtbygninger stammer fra denne periode.

Muret inde for at sulte ihjel

To år senere, i slaget ved Meloria, var pisanerne lige ved at indtage Genova, men admiralen, grev Ugolino della Gherardesca, vidste, at byen var forsvarsløs, og undlod at angribe. I stedet kom det til et nyt søslag, og bagefter sagde man, at "Den, der vil se Pisa, må tage til Genova". 11.000 pisanere blev taget til fange, hundreder dræbt og flåden tilintetgjort. Ugolino, der desuden havde solgt nogle pisanske fæstninger til de andre dødsfjender Firenze og Lucca, blev dømt for forræderi og sammen med sine sønner levende indemuret i Torre della Fame for at dø af sult.

Shopping i Borgo Stretto

Fra Piazza dei Cavalieri går du gennem den gamle middelalderby forbi Via Ulisse Dinis smukke paladser og fortsætter langs den livlige Borgo Strettos buegange med et mylder af elegante modebutikker og barer. Hele kvarteret er fyldt med kulørte boder og ligner en tyrkisk bazar. Den bueomkransede Piazza delle Vettovaglie er om dagen fødevaremarked og om aftenen et populært sted til aperitiffen inden aftensmaden. Via Oberdan byder i den 2. weekend hver måned (undtagen august) på antikvitetsmarked. For enden af Borgo Stretto ligger det moderne Pisas centrum, Piazza Giuseppe Garibaldi, og den brede Arnoflod, som roligt flyder mod Middelhavet og strandene ved Marina di Pisa.

Book en guidet byvandring eller Food Tour >

Arnoens solsvedne paladser

Det skæve Tårn og Campo dei Miracoli er virkelig Pisas underværker. Men snup en spadseretur langs Arnoen i middagstimen, og lad blikket følge den ubrudte kæde af solsvedne paladser langs flodens rolige kurve. De matte gule og røde pastelfarver flimrer i varmen, mens vandet dovent flyder ind i broernes skygge. Solen har jaget pisanerne ind bag de lukkede skodder, og himlen hvælver sig skyfrit på horisonten foran dig. Ikke en lyd, ikke et vindpust, intet liv anes.

Måske vil du huske dette panorama lige så længe, som du husker Det skæve Tårns vinkel. Og forestil dig så det samme syn om aftenen den 16. juni, hvor 70.000 stearinlys og lamper danner guirlander, kors og stjerner, der følger vinduesrammerne helt op til tårnenes højeste tinder. Det er La Luminaria, Skt. Ranieris dag, og når du har set lyshavet fra begge bredder spejle sig i Arnoens vand, glemmer du det aldrig. Dagen efter afholdes en regatta med kaproning til ære for Skt. Ranieri.

På den anden side af floden fører Ponte di Mezzo over i Via dei Banchi, og på hjørnet af Via Toselli ligger Loggia dei Banchi, hvor købmænd og bønder holder marked. Via dei Banchi bliver til den brede Corso Italia, der er Pisas vigtigste indkøbsgade med bunker af spændende butikker, og som munder ud i Piazza Vittorio Emanuele II og ender ved jernbanestationen.

Henrivende Santa Maria della Spina

Men inden du hopper på toget, må du se endnu en af Pisas perler. Helt ud til floden står den lille henrivende, gotiske minikatedral Santa Maria della Spina, der ligner et fint ciseleret smykkeskrin og blev bygget i 1300-tallet til at opbevare en torn fra Kristi tornekrone. Længere nede ad floden ligger kirken S. Paolo in Ripa dell'Arno fra 1148, opført i pisansk-romansk stil.

Husk også at se det rigtige Toscana – du finder det lige her >

Det berømte Gioco del Ponte

Alle broerne over Arno blev ødelagt i de 40 dage under 2. Verdenskrig, da Pisa var krigsskueplads. Men den gamle Ponte di Mezzo er genopført og har siden 1568 været scene for Pisas berømte Gioco del Ponte, Spillet om Broen, der er lige så vigtigt for pisanerne, som Palioen er for Siena. Sidste lørdag i juni drager 700 deltagere i renæssancedragter langs flodbredderne, på nordsiden I Tramontani og på sydsiden I Mezzogiorni.

Deltagerne faldt som fluer

Efter indledende slagsmål, hvor der kan tages fanger, begynder Gioco del Ponte. Et kanonskud brager, og nu gælder det om at skubbe en tung slæde på hjul fra midten af broen og over på modstanderens side. Fem gange gentages styrkeprøven, og det vindende partis tilskuere klapper og hyler af henrykkelse, mens tilskuerne på den anden side af Arno græder af skuffelse. Festlighederne varer hele natten. Det kan gå hårdt til, og ofte er der øretæver i luften, men det var endnu mere muntert i gamle dage. Dengang gjaldt det om med store kæppe at drive modstanderne væk fra broen, og blodet flød, mens folk faldt som fluer ned i vandet.

Pisas bedste museer

På Piazza Arcivescovado 6 bag Det skæve Tårn ligger domkirkemuseet, Museo dell'Opera del Duomo, hvor man kan se mange skulpturer og kostbarheder fra domkirken og dåbskapellet – bl.a. flere værker af Giovanni Pisano.

I et gammelt benediktinerkloster på Piazza San Matteo in Soarta ligger Museo Nazionale di San Matteo med middelalder- og renæssancekunst af bl.a. Pisano'erne, Michelozzo, Ghirlandaio og Donatello.

I Palazzo Blu i Lungarno Gambacorti 9 findes endnu en samling af kunst fra Pisa, helt fra middelalderen og til i dag.

Skræddersyede heldagsture til Pisa

Den nemmeste måde at opleve Pisa er på en skræddersyet, guidet heldagstur fra Firenze. Turen kan eventuelt inkludere andre destinationer samt frokost, vinsmagning etc. Se alle mulighederne og book turen her >

Regattaen mellem de gamle sørepublikker

I juni afholdes Regata delle Antiche Repubbliche Marinare på skift mellem de fire gamle sørepublikker Pisa, Amalfi, Genova og Venedig med kapsejlads, middelalderparader osv. Et absolut must see, hvis man er i Italien.

Vejret og klimaet i Pisa

Vejret og klimaet i Pisa er typisk middelhavsklima. Allerede i marts kan temperaturen nå 24 grader, og april og maj byder ofte på op til 30. Vejret i juni, juli og august kan være steghedt med temperaturer på 35-40 grader og byder på et hav af solskinstimer. Heldigvis er Pisa helt flad, så man ikke skal kæmpe sig op ad stejle gader i varmen. I september ligger temperaturen stadig på omkring 25, mens oktober og november sagtens kan nå 25-30. Vinteren er relativt lun, og selv i januar og februar kan vejret i Pisa være som på en dansk forårsdag, mens december byder på julehygge og shopping. Faktisk byder Pisas klima næsten året rundt på skønne muligheder for en forlænget weekend – og byen er med sin internationale lufthavn et perfekt udgangspunkt for en ferie i Toscana.

Gode strande ved Pisa

13 km borte ligger Marina di Pisa, Pisas badestrande. Den mest attraktive er Marina di Vecchiano, som ikke er overrendt og har fint sand og legepladser til børn. Lidt længere nordpå ligger berømte Viareggio med gyldne strande, hvor nærmest hele Toscana nyder livet om sommeren.

Kør selv-ferie til Pisa

Det er nemt at køre til Pisa i egen bil, for byen ligger tæt på motorvej A12 fra Genova og A11 fra Firenze. Fra Firenze kan man også vælge den gratis supervej FI-PI-LI. Kun fastboende må parkere i Pisas bymidte, men i stedet kan du holde gratis i Parcheggio Lungarno Guadalongo. Der er betalingsparkering ved busstationen lige vest for Campo dei Miracoli og Det skæve Tårn.

© Ciao-Italien.dk