• Forsiden |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Colosseum, Forum Romanum og Palatinerhøjen

Selvom vi har set et hav af pladser, fontæner og kirker, mangler vi stadig Roms vigtigste seværdigheder. Dulcis in fundo (det bedste til sidst), som et latinsk ordsprog lyder. Nu skal vi nemlig på en fin spadseretur 2000 år tilbage i tiden. Vi skal følge en af de ejendommeligste gader i Rom, Via dei Fori Imperiali, som Mussolini anlagde ved at nedrive et berygtet slumkvarter, og som bogstaveligt talt er en vandring gennem historien. Den brede boulevard blev oprindelig kaldt Via del Impero efter det italienske koloniimperium i Afrika og fører midt gennem oldtidens Rom og virvaret af ruiner på Forum Romanum hele vejen til Colosseum.

Kejsernes fora

Via dei Fori Imperiali begynder på Piazza Venezia, og her står Trajan-søjlen til minde om den uforfærdede kejsers sejr over dakerne. Derefter følger kejserfora på stribe. Først ser vi det prægtigste, Trajans Forum fra omkring år 113 e.Kr., der blev udgravet i 1932 og består af en stor, bueformet teglstensbygning, som var oldtidens butikscenter. Stueetagen husede formentlig fødevareforretninger, mens arkaderne på 1. sal rummede fornemme guldsmedebutikker. Dernæst følger Augustus' og Nervas Fora, af hvilke kun nogle søjler er bevaret, bl.a. fordi pave Clemens VIII i 1500-tallet stjal stenene til byggeriet af Peterskirken. På boulevardens sydside ses Julius Cæsars Forum, som indgik i det nye bycentrum, diktatoren havde planlagt at anlægge.

Det Mamertinske Fængsel

Bag Cæsars Forum ligger det uhyggelige Mamertinske Fængsel, hvor apostlen Peter ventede på sin henrettelse. En engel havde hjulpet ham til at flygte, men på Via Appia mødte han i et syn Kristus, som fortalte, at han var på vej for at lade sig korsfæste endnu engang. Da indså Peter, at hans eget martyrium måtte fuldbyrdes, og vendte tilbage til fængslet. Her, dybt nede i de iskolde underjordiske rum ventede statsfangerne, inden de skulle kastes ud fra den Tarpeiske Klippe, smides for løverne i cirkus eller slet og ret dø af sult. Oppe i sollyset kan vi i stedet glæde os over den harmoniske barokkirke Santi Luca e Martina med en kristusfigur af Thorvaldsen.

Penge lugter ikke

Længere henne, ved indgangen til Forum Romanum, ligger Vespasians Forum, der blev bygget af den yderst nærige kejser Vespasian og også kaldes Forum Pacis til minde om hans sejr i den første romersk-jødiske krig. Vespasian, som var søn af en lille toldembedsmand, lagde skat på alt, selv borgernes urin, og oprettede offentlige toiletter, hvor folk skulle betale for at forrette deres nødtørft. Da sønnen Titus bebrejdede sin fader denne urin-skat, holdt Vespasian en mønt hen under næsen på sønnen og spurgte, om den lugtede. Titus svarede nej, hvorefter faderen fastslog, at mønten stammede fra folks urin, og udtalte de berømte ord "Penge lugter ikke".

Forum Romanum – Romerrigets centrum

Nu skal vi ind på Forum Romanum, der ligger i en lavning mellem de to høje Capitol og Palatino og var Roms centrale torv og økonomiske midtpunkt. Forum Romanum var det, som man i dag ville kalde Roms ”city”, og Romerrigets hjerte. Herfra udgik al magt, og herfra styredes hele den kendte verden; her lå alle de vigtigste offentlige bygninger, og hver dag var torvet myldrende fuldt af mennesker.

Man byttede varer, i templerne ofrede eliten til guderne, mondæne damer fremviste deres juveler for veninder og opvartende kavalerer, og her fandtes Roms dygtigste syersker og smukkeste butikker, hvor romerinderne kunne gøre indkøb eller ose. Alt imens drev lediggængere rundt af nysgerrighed og for at søge ly for sommersolen. Selv den fattigste romer følte sig som verdens herre og så med foragt på alle de upriviligerede, der ikke ejede romersk borgerret.

Et virvar af ruiner

Gennem 1000 år rejstes utallige templer og offentlige bygninger, men kun få er bevaret, og Forum Romanum er i dag et virvar af ruiner, som det er svært at finde rundt i. Brande, jordskælv og krige har hærget torvet, og i middelalderen ombyggedes flere af ruinerne til kirker. Endelig blev Forum Romanum i renæssancen offer for begærlige menneskers griskhed. Den dyrebare marmor blev brændt til kalk, og smukt forarbejdede søjler og relieffer blev ganske enkelt stjålet. Tyvene gravede endda tunneller ned gennem jordlagene for systematisk at røve det, der var tilbage fra tidligere tiders byggerier. Amerikanske turister har præsteret at spørge deres rejseguide, hvorfor de allierede fly dog bombede dette sted under 2. Verdenskrig. Alligevel er Forum Romanum en af Roms største seværdigheder.

Via Sacra, Den Hellige Vej

Fra Via dei Fori Imperiali går vi gennem hovedindgangen, forbi Vespasians Forum og resterne af den 100 meter lange Basilica Æmilia, der blev bygget af den velhavende Æmilia-slægt 150 f.Kr. På venstre hånd ses templet for kejser Antoninus Pius og hans hustru Faustina, i hvilket man desværre har indbygget kirken San Lorenzo in Miranda, hvis barokfacade ikke gør noget godt for templets smukke søjlerække. Og nu er vi på Via Sacra, Den Hellige Vej, hvor Cæsar og Cicero spadserede, og de romerske kejsere og feltherrer red i triumftog efter hvert vellykket felttog. På disse antikke brosten skridtede Scipio efter sejren over Hannibal, Octavian efter sejren over Antonius, Claudius efter erobringen af Britannien og utallige andre med deres legioner og krigsfanger, helt op til Capitol, hvor triumfatoren blev laurbærkranset og nedlagde offergaver på Jupiters alter. Imens fremvistes de fældede fjendekongers hoveder, og de fangne stormænd blev kastet i fængsel. Når en romerinde havde købt sig en ny dragt, skyndte hun sig så hurtigt som muligt at gå en tur på Via Sacra for at blive bemærket af sine veninder, præcis som de unge kvinder gør i dag på Via del Corso, og her mødtes forretningsmænd for at drøfte priserne på vin eller olie.

Gennemboret af 22 morderdolke

Vi drejer til højre ad Via Sacra og ser straks resterne af Cæsars tempel, Tempio di Dio Giulio, hvor folkemængden under massehysteri brændte hans blodige lig efter mødet med de 22 morderdolke. Dernæst kommer det antikke Roms senat, Curia, der næsten står som i oldtiden, samt Lapis Niger, den sorte sten, hvor Romulus ifølge legenden er begravet. Her fandt man i 1891 en stele fra omkring 500 f.Kr. med den ældst kendte latinske indskrift.

Smed nyfødte i kloak

Nedenunder Basilica Æmilia løber den stinkende kloak, Cloaca Maxima, der udmunder i Tiberen, og hvori romerinderne smed deres uønskede, nyfødte børn. De heldige af dem blev afhentet af andre kvinder, som ikke selv kunne få børn og udgav dem for deres egne.

For romerne var krigerisk ære og sejre det vigtigste, og derfor blev triumfbuerne opført på Forum Romanum. For enden af Via Sacra står Septimius Severus’ triumfbue, der er en af de største i Rom, rejst til ære for kejser Severus’ sejr over partherne i år 197, med pragtfulde relieffer, som gengiver detaljerne. Severus var en dygtig, men hård kejser, der satte militærdiktaturet i system og fratog senatet enhver indflydelse, mens en sværm af hemmelige agenter overvågede befolkningen.

Myrdede sin lillebroder i moderens arme

Oprindeligt var begge Severus' sønner, Caracalla og Geta, nævnt i buens indskrifter, men da den vilde og brutale Caracalla efter faderens død havde ladet sin lillebroder myrde i moderens arme, lod han dennes navn fjerne. Derefter blev Caracalla enehersker, og for at lefle for proletariatet iværksatte han en tøjlesløs terror med groteske skatteudskrivninger og mord på velstående borgere.

Rev tungen ud på sine uvenner

Bag Severusbuen står Focas-søjlen, og det er skæbnens ironi, at netop denne søjle næsten uskadt har overlevet historien. Focas, der var kejser i Østrom 602-610, var lige så grusom som evneløs og gjorde det til en offentlig folkeforlystelse at rive tungen ud på sine uvenner og på anden måde lemlæste dem. Til sidst gjorde befolkningen i Østrom oprør, og tyrannen måtte sone sine forbrydelser på skafottet. Søjlen, der blev det sidste antikke bygningsværk på Forum Romanum, rejstes af pave Bonifacius IV i 608 som tak for, at Focas havde skænket Pantheon til pavestolen til brug som kirke ”for alle martyrer”.

Hoved og hænder naglet til talerstolen

Ved siden af Severusbuen ses fundamentet for republikkens offentlige talerstol, Rostra, hvor mageløse begivenheder har udspillet sig, og statsmændenes oratoriske talent afgjorde hele imperiets skæbne. Her holdt Marcus Antonius sin mesterlige tale ved Cæsars ligfærd og rejste en storm af forbitrelse mod morderne, der skyndsomst måtte flygte fra Rom. Da Cicero forsøgte at vende folkestemningen mod Antonius, blev han dræbt, hvorefter hans hoved og hænder blev naglet til talerstolen. Den skrigende Fulvia, Antonius’ første hustru, vristede imidlertid hovedet løs og gennemborede øjne og tunge med en lang hårnål. Men her holdt også advokaterne, der var kendt som Roms største primadonnaer, deres forsvars- eller anklagetaler, orationes. De yngste og uerfarne bar blændende hvide togaer, og ordet candida, som betyder snehvid, er i dag betegnelsen for den, der endnu ikke har skabt sig et navn – en kandidat. Overfor står resterne af Augustus' gyldne milepæl, Milliarium Aureum, som var Romerrigets navle og i indskrifter viste vejlængderne til de vigtigste byer i hele imperiet.

Saturntemplet, som Cæsar røvede

Lige under Capitol står tre korinthiske søjler, der udgjorde en del af porticoen til Vespasian- og Titustemplet, og overfor ses otte joniske søjler, som viste vej til Roms skatkammer, Saturntemplet fra omkring 500 f.Kr. Her dækkedes hvert år 22. december bord for guderne, og her truede Cæsar sig til at få udleveret statskassen, inden han gik i krig mod Pompejus. Indskriften er de fire bogstaver, man ser overalt i Rom: SPQR, som står for Senatus Populusque Romanus (Senatet og Romerfolket). Dernæst kommer Basilica Julia, som Cæsar indviede i år 46 f.Kr., og ved siden af møder vi igen tre skønne korinthiske søjler, der var en del af Templet for Dioskurerne, Castor og Pollux. Castor var søn af Leda og broder til den skønne Helene, mens hans halvbroder Pollux var frugten af, at Zeus i svaneskikkelse havde forført Leda. Bagved er 400-talskirken Santa Maria Antiqua indbygget i det gamle Augustus-tempel.

Vestalindernes Hus

Bag Dioskurernes tempel lå det runde Vesta-tempel, som er Forum Romanums vigtigste helligdom, og dernæst følger Vestalindernes Hus, der formentlig var torvets mest storslåede beboelsesbygning. Vestalinderne, som var udvalgt blandt de 200 fornemste familier og skulle være smukke og lydige, var Roms præstinder og vågede over den evige ild. Hvis ilden gik ud, blev den skyldige vestalinde pisket af Pontifex Maximus, Roms ypperstepræst, der efter republikkens fald altid var kejseren.

Kyskhed eller levende begravelse

Når en vestalinde indtrådte i præstindeordenen, blev hun iklædt en hvid dragt og måtte leve hele sit liv i kyskhed. Overtrådte hun dette, blev hun først bundet med læderremme og pisket og derefter levende begravet i en krypt uden for bymuren. Ved sin 30-års fødselsdag kunne hun dog udtræde af ordenen og gifte sig, men kun få benyttede muligheden, for vestalindernes liv var særdeles behageligt. Ikke nok med, at de boede i et strålende palads med snesevis af slaver; de tjente også fyrsteligt, og i den romerske rangorden figurerede de lige under kejseren. Bortset fra ham var vestalinderne de eneste, der måtte køre i vogn gennem Roms gader. Deres betydning var så stor, at hvis en dødsdømt forbryder mødte en vestalinde på sin vej til henrettelsen, blev han benådet. Pudsigt nok har man tæt på vestalindernes palads udgravet et lupanare, et bordel fra år 80 f.Kr., samt flere andre små rum, der blev benyttet af Roms talrige prostituerede.

Fra hovedindgangen går vi nu den modsatte vej ad Via Sacra og passerer et rundtempel, som kejser Maxentius byggede til ære for sin døde søn Romulus. I 400-tallet blev templet bygget sammen med en kirke og er derfor meget velbevaret (selv bronzeportene er originale). Derefter kommer Maxentius-basilikaen, som Konstantin den Store færdiggjorde i det 4. århundrede, og som er den sidste store bygning, de antikke romere opførte på Forum Romanum. Hvælvingerne er så fuldkomne, at Michelangelo studerede dem omhyggeligt, inden han indledte arbejdet med Peterskirken.

Den ødsle kejser Titus

Lige der, hvor Forum Romanum og Palatinerhøjen smelter sammen, står Titusbuen, som blev rejst for at fejre, at Titus i år 70 som romersk konsul havde knust jødernes oprør i Palæstina, ødelagt Jerusalem og ført 100.000 fanger til Rom. Ingen rettroende jøde vil nogensinde gå gennem denne bue. Inde i hvælvingen viser reliefferne, hvordan en sådan triumf så ud: Titus rider i sin stridsvogn iført Jupiters purpurkåbe og sammen med sejrsgudinden Viktoria, mens jødiske stormænd trækkes i lænker efter vognen. På den modsatte side ser man andre krigsfanger bære byttet frem. Titus er imidlertid mest kendt for sin godhjertede ødselhed med statens penge: Efter at han blev kejser i år 79, drænede han i løbet af sine kun to års regeringstid fuldstændig den fyldte statskasse, hans sparsommelige fader, den dygtige Vespasian, havde efterladt. Af samme grund kaldte den romerske pøbel Titus for "menneskeslægtens glæde og fryd".

Forudbestil en samlet adgangsbillet og kom foran i køen >

Palatinerhøjen, Roms fødested

Nu skal vi op på den grønne Palatinerhøj, der er Roms fødested og den mest berømte af de syv høje. Ifølge sagnet fødte vestalinden Ilia fra landsbyen Alba Longa tvillingesønnerne Romulus og Remus, som krigsguden Mars var fader til. Ilia blev som straf for sin utugt levende begravet, men børnene blev lagt i en vidjekurv og sat i Tiberen for at dø en naturlig død. Imidlertid drev de i land ved Palatinerhøjen og blev fundet af en hunulv, som ammede dem.

Senere tog hyrden Faustulus sig af dem, og da de var blevet voksne, stærke mænd og hørte om deres guddommelige herkomst og mirakuløse redning, grundlagde de 21. april 753 f.Kr. en bebyggelse på Palatinerhøjen, som blev begyndelsen til Rom. Dagen regnes stadig for Roms fødselsdag, og hunulven er byens symbol. Som romerne siger: Se non è vero, è ben trovato (Hvis det ikke er sandt, er det i hvert fald godt fundet på). Den virkelige historie er mere prosaisk: Allerede fra omkring år 1500 f.Kr. var de syv høje beboet af forskellige stammer, som snart slog sig sammen og skabte Rom.

Romerrigets absolutte magtcentrum

Under alle omstændigheder var Palatinerhøjen i oldtiden den fineste del af Rom og det absolutte magtcentrum. Her møder vi de store navne: Augustus, Tiberius, Caligula, Domitian og Septimus Severus. Efter at Augustus, Romerrigets første kejser og verdenshistoriens største statsmand, havde bosat sig her, blev han fulgt af alle de senere kejsere (undtagen Nero) og store dele af aristokratiet. På denne frodige og smukke høj, der i dag er en dejlig park fyldt med blomster og herlige panoramaer, kan man sagtens tilbringe en halv dag. Om sommeren er det dog bedst at vente til lige før solnedgang, når den værste varme er væk.

Orgier med hundredvis af elskere

Fra Titusbuen fører stien opad bakken. Glem, at du er turist, og prøv at fange stemningen fra oldtiden, mens du vandrer rundt mellem palmer og appelsintræer. Nyd den vidunderlige udsigt over Rom og kast tankerne tilbage til dengang, da Palatinerhøjen var skueplads for giftmord, blodskam, udskejelser af enhver slags, bagvaskelse og de mest lumpne forræderier. Ingen laster var fremmede for de romerske kejsere og deres familier. Et grotesk eksempel er kejser Claudius' berygtede hustru, vort tidligere bekendtskab Valeria Messalina, der som kejserinde hæmningsløst kastede sig ud i en kæde af orgier med elskere i hundredvis, lige fra negerslaver til Roms højeste aristokrati, mens hendes sære mand nørklede med litterært dilettanteri. Først da hun kronede udsvævelserne med et offentligt bryllup med en ung elsker, accepterede Claudius i år 48 e.Kr. at underskrive hendes dødsdom. Faktisk blev kejser Tiberius så træt af intrigerne i Rom, at han foretrak at nyde vejret på den skønne ø Capri. Men ind imellem excesserne og nederdrægtighederne styrede disse mennesker et verdensrige, man aldrig har set magen til. I omgivelser, der i luksus overgik alt, hvad moderne mennesker kender til, afgjorde de nationers skæbne, ledte felttog i fjerne egne og lod sig tilbede som guder.

Vinlager og centralvarme

Straks til højre lå Tiberius’ og Caligulas paladser, der i 1500-tallet desværre dækkedes af Orti Farnesia, kardinal Farneses pragtparker, som var verdens første botaniske have. Bag dem ses Casa di Livia, hvor Augustus og hans hustru og senere enke Livia i 40 år boede lykkeligt, men relativt beskedent i det, der nu er Palatinerhøjens største seværdighed: En typisk luksusbolig for en fornem romer med smukke sale, vinlager, modtagelsessalon og dejlige, ret velbevarede fresker – samt et centralvarmeanlæg. Den dag i dag anvendes dette to tusind år gamle gulvvarmerørsystem i alverdens lande – blot ikke i nutidens Rom.

Augustus, der var Cæsars adoptivsøn og universalarving og allerede gift for 2. gang, mødte som ung den ligeledes gifte og højgravide Livia og besluttede straks, at denne skønne og begavede adelskvinde skulle være hans hustru. Livia var lige så beregnende og skruppelløs som smuk: Hun lod sig omgående overtale til at blive skilt fra sin mand og sine to børn. Men Augustus var ikke spor bedre: Samme dag hans 2. hustru, Scribonia, fødte datteren Julia, forlod han hende.

Forvist for hor

I øvrigt lå troløsheden til familien. Julia blev senere forvist for hor og sendt til de smukke Ponza-øer. Julia var berygtet for sine seksuelle udskejelser, og selv efter at Augustus havde tvunget sin adoptivsøn Tiberius til at gifte sig med hende, fortsatte hun sit vilde liv i Rom. I år 2 f.Kr. havde Augustus fået nok og fik hende dømt for usædelighed og forvist, og da Tiberius i år 14 blev kejser, lod han Julia sulte ihjel. Også Julias egen datter, Julia (den yngre), der havde arvet sin moders natur, måtte efter et lystigt liv ende sine dage i eksil.

Pompeji er dannelsesrejsens sublime klimaks >

Domitians ekstreme ædegilder

Det mest velbevarede palads på Palatinerhøjen er imidlertid kejser Domitians Domus Augustana. Her afholdt Domitian sine berømte ædegilder, hvorunder 15-20 retter blev serveret for gæsterne, mens den snu kejser, der havde spist et kraftigt måltid i forvejen, koncentrerede sig om at aflytte gæsternes samtale. Også dengang var viden vejen til magten i Rom. Bagved ligger Pædagogium, skolen for de kejserlige pager, og til højre Stadio Palatino, Domitians stadion, hvor der blev afholdt sportskampe og væddeløb. Midt for ses resterne af kejsertribunen og ved siden af Septimius Severus’ termer og palads.

Konstantinbuen, som Napoleon kopierede

Vi vender tilbage til Forum Romanum og slentrer det sidste stykke til højre ad Via Sacra, hvor vi møder den pragtfulde Konstantinbue, der blev færdigbygget i år 336 som den sidste, største og skønneste af Roms triumfbuer. Buen blev rejst til ære for kejser Konstantin den Stores sejr over usurpatoren Maxentius, som i år 306 havde opkastet sig selv til kejser, men seks år senere knustes af Konstantin i det berømte slag ved Saxa Rubra uden for Rom. Det var Konstantinbuen, Napoleon efterlignede og kopierede til Triumfbuen i Paris. Men i Rom ligger århundrederne tæt, og få meter væk ser vi Den evige Stads og hele verdens vældigste amfiteater:

Forudbestil en samlet adgangsbillet og kom foran i køen >

Colosseum – endnu et drama i Roms historie

Det enorme flaviske amfiteater Colosseum fuldførtes i år 82 af Domitian, og dets tilblivelse er endnu et drama i Roms historie: Den mest berygtede af alle Romerrigets kejsere var den sindssyge, kun 17-årige Nero, der efter sin tronbestigelse i år 54 indledte en perlerække af nedrigheder. Allerede året efter forgiftede han sin stedbroder, den legitime tronarving Britannicus, og dernæst beordrede han mordet på sin moder, kejser Claudius’ 2. kone, Agrippina, en i ryggesløshed værdig arvtager til Valeria Messalina.

Efterfølgende påstod Nero, at moderen havde planlagt et attentat på ham og lod afholde takkefester for sin ”lykkelige frelse”. Derpå giftede han sig offentligt med sin elskerinde, den smukke, men intrigante Poppæa Sabina, som hver dag badede i æselmælk, og sendte hendes mand til en fjern udpost i Spanien. Neros legitime hustru, Octavia, blev forskudt, men da folket demonstrerede for den afholdte dronning, lod han hende simpelthen myrde. Samtidig begyndte han til borgerskabets forbitrelse og pøbelens jubel at optræde offentligt som skuespiller og sportskæmper.

Kristne brændtes som fakler

Efter Roms brand i år 64, som Nero sandsynligvis selv havde anstiftet, udnyttede han chancen til at ekspropriere en stor del af byen som byggegrund til sit kolossale, gyldne palads, Domus Aurea. Grundarealet omfattede halvanden kvadratkilometer, og paladset var udstyret med hæmningsløs luksus: Vægge beklædt med det pureste guld samt marmor, elfenben og tusindvis af statuer, som romerne stjal i Grækenland. Udenfor anlagdes en kunstig sø med muræner, der blev fodret med slavekød, og i paladsets park lod han anlægge vandfald, skove med jagtvildt og bade med helbredende vand. Under festerne blev der fra rør i lofterne sprøjtet parfume og blomster ud over gæsterne, mens parken udenfor oplystes af kristne, der blev brændt som levende fakler. Byggeriet var så dyrt, at Nero måtte gribe til konfiskation af tempelejendom og konstruerede retssager mod rigmænd.

Bygget af 10.000 jødiske fanger

Romerne var forståeligt rasende over både skatteplyndringen og kejserens naragtige opførsel, og i år 68 udbrød et oprør, som endte med, at Nero, der var for fej til at tage sit eget liv, lod sig dræbe af en slave. Den nye kejser, Vespasian, sløjfede en del af paladset (hovedparten står dog endnu og kan besøges), udtørrede søen og lod 10.000 af de jødiske fanger fra år 70 (se ovenfor) bygge Colosseum.

Gå først den 500 meter lange tur rundt om hele amfiteatret. Gennem tiden har talrige røvere været på spil, og en tredjedel er væk, men indtrykket er stadig overvældende. Bortset fra Peterskirken er Colosseum med 524 meter i omkreds og 48 meter i højden (halvanden gang Rundetårn) den største og mest besøgte seværdighed i Rom og sammen med pyramiderne den største bevarede bygning fra oldtiden. I arkaden ses 80 doriske buer, som på 2. og 3. etage var udstyret med statuer, og både ind- og udvendig var Colosseum beklædt med hvid marmor, der lyste op i hele byen. Indenfor var der 45.000 siddepladser og 5.000 ståpladser. På den nederste tilskueretage ses kejserlogen samt vestalindernes, konsulernes og senatorernes pladser, ovenover patriciernes og øverst pladserne til plebejerne, Roms proletariat. I kasematterne fandtes rum til gladiatorerne, bure til de vilde dyr og elevatorer, der kunne bringe dyrene op i arenaen.

Romernes utrolige driverliv

Colosseum var oldtidens Kongelige Teater, og formålet var dybest set at underholde folket. Aldrig før eller siden har der eksisteret så forkælede mennesker som Roms indbyggere. Fra alle de erobrede lande modtog Rom korn, som blev uddelt gratis. Derudover behøvede den romerske borger kun grøntsager, salt og olivenolie for at opretholde livet. Fra akvædukterne fik han frisk vand fra bjergene, og ved de utallige fester – op mod 175 om året – var der gratis forplejning for publikum. Romeren behøvede faktisk ikke at røre en finger, men kunne fordrive dagen med at more sig, og derfor blev Colosseum bygget.

Jo blodigere, jo bedre

Forberedelserne til en forestilling beskæftigede det halve Rom, skræddere, sandalmagere, juvelerer og parykmagere, og skrevne plakater meddelte uger i forvejen, hvad der skulle ske. Kvinderne kom i deres eleganteste dragter med juveler og særlige frisurer, og mændene fik kun adgang, hvis de bar hvide togaer, som svarede til vor tids smoking. Alle glædede sig til de kommende grusomheder – jo mere blod, jo mere underholdende. Publikum bestod mest af Roms fornemme indbyggere. Kun et heldigt fåtal af byens almindelige, simple mennesker fik plads på de øverste bænkerækker, for de 50.000 pladser var ikke mange til en befolkning på over en million. For at kunne holde på pladsen gik ingen hjem for at spise, men diverterede sig med den mad og vin, som kejseren ofte lod servere gratis.

De, som skal dø, hilser dig

Før kampene afholdtes en stor banket, hvorunder gladiatorerne åd og drak og bagefter gik i procession forbi kejserens loge, mens de hyldede ham med ordene: Hil dig, Cæsar, de, som skal dø, hilser dig. Så begyndte showet: Tjenere løber ind med forfriskninger, drenge udlejer hynder, løver, bjørne og elefanter brøler, gladiatorerne råber, og de døende skriger. Første programpunkt var altid mytologiske spil, som fik en blodig afslutning. Mange af de optrædende var dømte forbrydere, og deres død var altid frygteligere end deres forbrydelser. Derefter fulgte kampene mellem de vilde dyr: Sultne løver og tigre mødtes i arenaen og flænsede hinanden, mens det henrykte publikum jublede. Alene ved indvielsen, der var en 100 dage lang fest, måtte 5.000 vilde dyr lade livet.

Dræb ham!

Om eftermiddagen var det tid til gladiatorerne: Nogle højst modbydelige herrer, som regel tidligere slaver, udkæmpede dueller med sværd mod treforke, indtil en af dem faldt. Hvis sejrherren havde været særligt modig, kastede publikum guldmønter ned til ham. Taberen gik det ilde: Tusindvis af gladiatorer har efter forgæves at have bedt kejseren om nåde hørt tilskuernes blodtørstige brøl "Occide!" (Dræb ham!), når de var blevet overvundne af modstanderen. Andre gange kæmpede gladiatorerne mod løver, tigre eller tyre, og vor tids tyrefægtninger stammer direkte fra det antikke Rom. Romerne elskede dog især at se rovdyr sønderflænse forsvarsløse krigsfanger og slaver med deres kløer og tænder. Den 21. april år 247 blev tusindåret for Roms grundlæggelse fejret ved en fest med kampe mellem 1.000 gladiatorer og snesevis af vilde dyr, lige fra elefanter til tigre, som man havde hentet helt i det fjerne Asien.

En kulturel pligt: Colosseum i måneskin

Selvom Colosseum er en ruin, er bygningen stadig uundgåelig, når man er i Rom. Tag turen op til det øverste galleri og se hele Den evige Stad ligge udbredt for dine fødder. Faktisk er det en kulturel pligt at have set Colosseum i måneskin, helst når fuldmånens klare lys over den teatralske kæmperuin skaber silhuetvirkninger, hvis skønhed man kan mindes i årtier med sine rejseledsagere. I dag lyder et romersk mundheld, at så længe Colosseum står, står Rom.

Spring køen over

Man kan springe køen over ved at booke billetter på forhånd (med eller uden guide, besøg i arenaen, kombineret adgang til Forum Romanum og Palatinerhøjen mv.).

Caracallas Termer

Men der er mere oldtid at se i Rom. Fra Colosseum går vi ad Via di San Gregorio, drejer til venstre ad Viale delle Terme di Caracalla og står kort efter foran ruinerne af Caracallas Termer, der blev bygget af Septimius Severus og Caracalla og indviet i 217 e.Kr. Hver morgen, når klokkerne fortalte, at vandets temperatur var tilpas, strømmede velhavende dagdrivere til Roms i alt 11 store termer og 856 badeanstalter. Caracallas Termer var de mest luksuriøse og teknisk fuldkomne og havde plads til næsten 2.000 badende på én gang.

Om vinteren spredtes varm luft i gulvvarmerørene, og haveanlæggene var prydet med fontæner og statuer. Man kunne vælge mellem lunkne bade og dampbade, og i sidefløjene fandtes sportshaller, kostbart indrettet med malerier og skulpturer. Overalt myldrede det med opvartende slaver af begge køn, og de underjordiske gange var så brede, at to vogne med vasketøj kunne passere hinanden. Termerne rummede også taverner samt butikker med salg af olie og pomader. Her kunne man sagtens tilbringe en hel lang, behagelig dag. I disse skønne omgivelser afholdes nu i juli og august operaforestillinger, der med pragtopsætninger og hundredvis af medvirkende under åben himmel er en af Roms største turistattraktioner. Både operabilletter (i sæsonen) og almindelig entré kan forudbestilles her >

Via Appia Antica og de 6.000 korsfæstede slaver

Fra Caracallas Termer fortsætter vi ad Via di Porta San Sebastiano, gennem Porta San Sebastiano, og ser den fire meter brede Aurelianske Mur, som blev bygget omkring år 270 e.Kr. og med sine 381 fæstningstårne skulle beskytte Rom mod barbarerne. Herfra begynder alle vejes dronning, Via Appia, der anlagdes i år 312 f.Kr. som Roms vigtigste hærvej og førte helt til Brundisium, det nuværende Brindisi. På denne vej korsfæstedes 6.000 tilfangetagne slaver på uendelige rækker af kors efter det store slaveoprør i det sidste århundrede f.Kr.

Herre, hvor går du hen?

På den første strækning kantes Via Appia af mure, som skjuler pengearistokratiets romantiske villaer, og flere steder ses den originale romerske brolægning stadig. Efter nogle hundrede meter når man den lille kirke Quo Vadis, der er anlagt på det sted, hvor Peter mødte Jesus efter sin flugt fra fængslet. Da Peter spurgte ”Herre, hvor går du hen?” (Domine, quo vadis?), svarede Jesus: ”Ind til Rom, til døden i dit sted”. Derpå sænkede den brødebetyngede Peter hovedet og vendte om. Få dage senere blev han korsfæstet i Neros cirkus. På kirkens stengulv ses et fodaftryk, der ifølge sagnet stammer fra Jesus.

De 14 forsvundne skoleelever

Vejen fører videre til San Callistos Katakomber, hvor vi bevæger os fra solvarmen og ned i dybets kulde. Rundt om Rom findes et helt net af katakomber, der er gravsted for millioner af kristne, ifølge myten fordi de var flygtet under forfølgelserne. Den virkelige årsag var dog, at begravelser ikke måtte foregå inden for Roms bymur. San Callistos Katakomber er de største, og her hviler 19 paver fra det 3. århundrede. Det er livsfarligt at bevæge sig ned uden en stedkendt guide, og besøget kan være iskoldt og uhyggeligt – især hvis man tænker på dem, der i tidens løb er faret vild i de endeløse gange. I 1821 forsvandt en skolelærer og 14 elever under en udflugt uden fører. To år senere fandt man deres hensmuldrende lig i et afsides rum. Billetter til en guidet rundvisning kan bestilles her >

Efter en tur i katakomberne er det godt at komme op til sol, skønhed og fuglesang. Længere fremme ad Via Appia passerer vi barokkirken Basilica di San Sebastiano fuori le Mura, og på den modsatte side af vejen ses resterne af Circus Maxentius. Snart øjnes en mægtig rotunde, der er Cecilia Metellas gravsted. Denne elskelige og smukke dame var gift med en af Roms kendte politikere, Marcus Crassus, og da hun døde ung, byggede han et monument, som til alle tider kunne fortælle om hendes ynde og elskværdige væsen.

Alle elskendes vej

Her begynder også den smukkeste del af Via Appia. Cypresser og pinjer kaster deres skygger over ruinerne af de gravmæler, som det i kejsertiden var højeste mode at bygge her, og som giver strækningen en enestående atmosfære. Blæs på navnene på monumenterne og nyd i stedet de fortryllende omgivelser. Via Appia er også alle elskendes vej, og der findes ikke ét forelsket par i Rom, som ikke har vandret på de store, blankslidte stenfliser. Find et skyggefuldt sted og nyd en herlig frokost i det grønne. Ved solnedgang, når farverne veksler, de forelskede sværmer, og ildfluerne danser deres flammedans i det tiltagende mørke, er stemningen helt ubeskrivelig. Dermed slutter vores sightseeing i Rom – men længere ude venter den dejlige have Lazio >

Oplevelser i Rom – måned for måned

Der er nærmest garanti for oplevelser, når du besøger Rom. Nedenfor ses en oversigt over oplevelser og fester i Italiens og hele verdens hovedstad – måned for måned.

Vinter

I januar er vejret som regel mildt og regnen sparsom. 6. januar er Helligtrekonger, og om aftenen er der folkefest på Piazza Navona med dans, helstegt pattegris og små boder. Lad de højhælede og smykkerne blive hjemme – trængslen er lommetyvenes paradis. Roms operasæson er i fuld gang.

Februar kan være regnfuld, men altid afvekslende med sol. 40 dage før påske begynder Roms karneval, og forældre promenerer med deres udklædte børn på Corsoen, pigerne som rokokodamer og drengene som cowboys eller toreadorer.

Forår

Marts byder sædvanligvis på mildt vejr. Sankt Josefsdag 19. marts mødes man i Trionfalekvarteret i det nordlige Rom og spiser søde sager. Allerede nu har mange caféer og restauranter udendørsservering.

Påske i Rom er noget helt særligt, og de fleste år falder den i april, som er en af de bedste måneder at rejse til Den evige Stad. Vejret er herligt, men ikke for varmt, og i hele påskeugen fejres højtiden. Palmesøndag velsignes olivengrene i de store kirker og uddeles til de troende. Langfredag mødes unge romere ved Konstantinbuen og drager i fakkeloptog op på Palatinerhøjen, og om aftenen er der påskeoptog med paven ved Colosseum. Påskedag kl. 12 afholdes påskemessen fra Peterskirken, og paven velsigner Urbi et Orbi – byen og verden. Hele Rom stimler sammen, og flere timer før er Peterspladsen tætpakket med romere og turister. Hvis du vil overvære påskemessen, er det nødvendigt at ansøge om billetter måneder i forvejen på www.papalaudience.org.

I weekenden nærmest 21. april fejres Roms fødselsdag med fyrværkeri på Capitol. I slutningen af april begynder Forårsfesten, Festa della Primavera: Den Spanske Trappe pyntes med 500 duftende azaleaer og omdannes til en violet have midt i Rom.

Maj byder på et skønt klima, og allerede nu kan man bade ved Lazios strande. Men husk, at 1. maj er arbejderfestdag: Absolut ingen bestiller noget, og det meste af Rom er lukket. Sidst i maj afholdes et ridestævne på Piazza di Siena i Villa Borghese.

Sommer

I juni er vejret for alvor blevet varmt. Friluftskoncerterne begynder på Forum Romanum, og 29. juni fejres Roms skytshelgener, Skt. Peter og Skt. Paulus, med store ceremonier i kirkerne.

Juli er den varmeste måned i Rom. I Caracallas Termer begynder de udendørs operaer, og 15. juli indledes Festa de' Noantri i Trastevere med fyrværkeri, gademusik osv. Roms sommerfestival Estate Romana med events, kunst, dans og koncerter begynder også i juli, og i slutningen af måneden afholdes det udendørs modeshow Alta Moda på Piazza di Spagna.

August er næsten lige så varm som juli. 15. august er Ferragosto, der oprindeligt var en fest til ære for kejser Augustus, men i dag er begyndelsen på italienernes ferie. Mange restauranter og seværdigheder lukker, og hovedstaden bliver halvtom. De to sidste uger i august er det nemmeste tidspunkt at finde parkeringspladser i Rom.

Efterår

September er ideel til en efterårsferie uden alt for mange turister. Vejret er stadig lunt, men ikke ulideligt, og himlen hvælver sig over Rom i de prægtigste farver. Midt i september afholdes Notte Bianca, Roms kulturnat. Oktober byder ofte på ægte indian summer, mens november er grå og regnfuld og den eneste måned, man ikke skal rejse til Rom.

Jul og nytår i Rom

December er oplagt til juleferie i Rom. Aftenerne er kolde, men dagene er tit solrige, og nogle år kan man stadig nyde en aperitif udendørs. Kirkerne er fyldt med smukke julekrybber, og på Piazza Navona er der legetøjsmarked. Juleaften celebrerer paven midnatsgudstjenesten i Peterskirken. Ligesom i påsken er der gratis adgang, men man skal ansøge om billetter lang tid i forvejen på www.papalaudience.org. Nytårsaften dyrker romerne en besynderlig skik med at kaste tommer flasker ud ad vinduerne, så hvis du holder nytår i Rom, skal du passe på glasskår og finde en sikker parkeringsplads.

Se det vigtigste fra en topløs hop-on hop-off sightseeingbus >

Roms bedste museer

Udover Vatikanmuseerne, De Kapitolinske Museer og Galleria Borghese, som er omtalt ovenfor, byder Rom på en perlerække af fremragende museer. På Piazzale Villa Giulia findes i en pompøs renæssancevilla Museo Nazionale Etrusco di Villa Giulia, det fornemste museum for etruskisk kunst i hele verden. I museets eksklusive sale ses det, at etruskerne havde udviklet en forfinet civilisation med dekoreret køkkentøj, terningspil og ting til forfængelige kvinder som spejle, kamme og parfumeflakoner. Se endelig Apollon-statuen fra 6. århundrede f.Kr. Køb uden om køen-billetter >

Få skridt herfra, på Piazzale Thorvaldsen nord for Villa Borghese ligger Galleria Nazionale d’Arte Moderna, Nationalmuseet for Moderne Kunst, med italienske kunstværker fra 1800- og 1900-tallet.

På Piazza Navona findes Roms Bymuseum, Museo di Roma, der gennem billeder, skulpturer og antikviteter giver et tværsnit af Roms historie gennem tiderne. I underetagen er opstillet tableauer med typiske scener fra Rom. Billetter kan bookes her >

Museo Nazionale Romano i Via delle Terme di Diocleziano er næst efter Vatikanmuseerne Roms fornemste antiksamling med myriader af romerske sarkofager, statuer osv. Museet er indrettet i kejser Diocletians Termer og kaldes derfor også Termemuseet. Blandt skattene er statuen Venus’ fødsel, som er en græsk original fra omkring 400 f.Kr. samt Diskoskasteren af Myron.

I det elegante Palazzo Barberini i Via Quattro Fontane 13 ligger Galleria Nazionale dell’Arte Antica med en stor samling billedkunst fra 1200-tallet til barokken, herunder Filippo Lippi, Tintoretto og El Greco foruden det mest berømte, Rafaels maleri af hans model og elskerinde, La Fornarina. En anden del af dette museum findes i Palazzo Corsini i Trastevere.

I Via del Corso 305 knejser det smukke Palazzo Doria-Pamphilj med Roms største private kunstsamling, skabt gennem fem århundreder og med værker af bl.a. Rafael, Caravaggio, Rubens og Tizian samt ikke mindst Velasquez’ berømte portræt af pave Innocens X.

Prøv også at nå Galleria Colonna i Via della Pilotta 17, der er åbent hver lørdag 9-13.15 med Colonna’ernes pragtfulde private kunstsamling og værker af bl.a. Pinturicchio, Tintoretto og Veronese. Bygningen er i sig selv et kunstværk, og den storslåede slutscene fra Prinsessen holder fridag blev optaget i riddersalen.

Aktiviteter for børn

I den sydlige del af Trastevere afholdes hver søndag formiddag Roms eneste loppemarked for enden af Via Portuense (ved Porta Portese). Man kan være heldig at finde en romersk raritet, men det meste er ubrugeligt ragelse. Tag dig endelig godt i agt for lommetyve.

Roms zoologiske have

I et hjørne af Villa Borghese ligger Bioparco, Roms zoologiske have, der er en af byens største attraktioner for børn. Haven er en af Europas ældste og arbejder aktivt for bevarelse af biodiversitet. Spring køen over-billetter kan bestilles her >

Familievenlige museer

Større børn vil svælge i Museo Criminologicos samling af henrettelses- og torturinstrumenter fra flere tusind år. Blandt seværdighederne er en økse, der er blevet brugt til halshugninger, og en original gabestok. Adressen er Via del Gonfalone 29. Få skridt fra Piazza Venezia, på Piazza Santi Apostoli 68/A, finder man Roms vokskabinet, Museo delle Cere, med voksfigurer af alt fra kendte politikere til berømte fodboldspillere. Men den mest familievenlige attraktion er måske det interaktive Museo delle Illusioni (nær Stazione Termini), hvor man kan snyde sine egne sanser med optiske illusioner, hologrammer, trickspejle, anti-gravitationsrum osv.

Rome Tourist Card

Med et Rome Tourist Card kan man både spare penge og komme foran i køen til de vigtigste seværdigheder. Kortet giver bl.a. prioriteret indgang til Colosseum, Vatikanmuseerne og Peterskirken og desuden rabat mange andre steder. Se mere og køb kortet her >

Den mest fleksible løsning er et Oplevelseskort: Vælg mellem prioriterede billetter til et hav af forskellige seværdigheder samt andre fordele – se alle mulighederne >

Hop-on hop-off-sightseeingbus

Hvis du er træt af at vade rundt, så nup en hop-on hop-off-bus. Derved bliver du kørt rundt til de vigtigste attraktioner, og fra det åbne øverste dæk ser man faktisk ofte bedre. I nogle tilfælde omfatter billetten også indgang til seværdighederne.

Bøsser og lesbiske

Rom er ikke nær så tolerant over for homoseksuelle som Bologna, Firenze og Milano. Men der er et lille antal dedikerede natklubber, og i juni afholdes Roma Gay Pride-paraden i strålende vejr mellem alle seværdighederne. Info hos Roms to foreninger for homoseksuelle: Circolo Mario Mieli di Cultura Omosessuale, Via Efeso 2A, www.mariomieli.net, eller Coordinamento Lesbiche Italiano, Via San Francesco di Sales 1B, www.clrbp.it.

Vejret i Rom lige nu

På vejrkortet ser du vejret i Rom lige nu og den kommende uge. April, maj og juni er de bedste måneder i Rom, og vejret er varmt og solrigt uden at blive trykkende. September er også behagelig, og de bedste år fortsætter det milde vejr helt til december, mens det andre gange kan regne kraftigt i oktober. Juli og august kan næsten være for varme med temperaturer omkring 35 grader midt på dagen. Det kan være hårdt at se på seværdigheder i den temperatur, men trafikken er nemmere, fordi mange romere rejser på ferie i august og september. Vinteren i Rom er aldrig så hård som i Danmark, men i november, december, januar og februar kan vejret være uforudsigeligt med kraftige regnskyl og kolde vinde fra bjergene. Det er dog blot en god undskyldning for en jule- eller vinterferie med shopping i Roms utallige butiksgader. I marts begynder foråret, og påsken er ideel til en storbyferie eller forlænget weekend.

God opførsel i Rom

Gæster skal opføre sig pænere end værten, og som altid i et fremmed land gælder reglen skik følge eller land fly. Romerne har længe været trætte af den vulgære opførsel, som masseturismen desværre har medført. Undlad at klatre, sidde eller spise på monumenter og statuer, bad ikke i fontænerne og smid ikke tyggegummi på gaden – det koster store bøder. Turister, der snitter deres initialer i monumenter, har fået bøder på 20.000 euro og flere års betinget fængsel. Hvis man drikker af fontænerne, skal man bruge en kop eller hænderne – læberne må ikke berøre hanen. Undlad at trække rullekufferter eller barnevogne op ad Den Spanske Trappe. Rom er en civiliseret by, og man går naturligvis ikke rundt i bar overkrop eller i badetøj. Drik ikke alkohol på gaden – efter kl. 22 er det direkte ulovligt. Husk i øvrigt, at der skal betales en turistskat pr. nat, man har været i Rom. Beløbet afhænger af dit hotels antal stjerner og skal betales kontant ved afrejsen.

© Ciao-Italien.dk